Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Politiet gør status: Flere volds- og narkosager på Hjallerup Marked

483102245_1031216735720536_957271739804081967_n-1024x576
PR-foto

Nu gør Nordjyllands Politi status efter weekendens traditionsrige Hjallerup Marked, som i år bød på næsten alt slags vejr. 

Ligeså blandet blev politiets opgaver under markedet. 

Igen i år var de talstærkt til stede, og vicepolitiinspektør Maiken Saaby, understreger, at markedet ud fra et politimæssigt synspunkt forløb forventeligt og i god ro og orden det meste af tiden. 

”– Når det er sagt, så ved vi også godt erfaringsmæssigt, at når så mange mennesker samles – og der drikkes en del alkohol – så bliver der også noget uro, hvor vi som politi må skride ind. Det var også tilfældet på Hjallerup Marked,” siger hun.

Vicepolitiinspektøren fremhæver:

”Vi har noteret os fem voldssager fra markedet; her falder fire af dem under straffelovens § 244, og én af dem under § 245, dvs. grov vold.

Det er klart, at det er nogle sager, vi bestemt helst havde set, ikke fandt sted. Dem efterforsker vi nu,” betoner Maiken Saaby, der ikke kan kommentere yderligere på voldssagerne.

Hun gør opmærksom på, at der også kan løbe anmeldelser ind her i dagene efter markedet, som kan ændre politiets billede.

Flere andre sager

Udover voldssagerne, noterede Nordjyllands Politi flere forskellige typer lovovertrædelse under markedet.

Blandt andet blev det til bøder for overtrædelse af ordensbekendtgørelsen, for voldelig optræden samt 24 sager om besiddelse af euforiserende stoffer.

Det var afdelingen Operativ Færdsel, der især stod for kontrollen af trafikanterne omkring markedet.

‘Her var der bl.a. én, der overhalede højre om, én der talte i håndholdt mobil under kørslen og én, der ikke havde sit kørekort med sig. 

Derudover kan fremhæves følgende sager:

5 tilfælde af spirituskørsel

5 tilfælde af narkopåvirket kørsel

4 tilfælde af kørsel på konstruktivt ændret knallert

4 tilfælde af køretøjer med fejl og mangler

2 tilfælde af kørsel uden førerret

1 tilfælde af kørsel i frakendelsestiden

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.