Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Stor historisk opdagelse: Flere vikingeskatte fundet nær Vikingeborg

Af Nathalia Hentze Nielsen

Der er fundet spændende skatte fra Harald Blåtands tid i Nordjylland.

I efteråret fandt medlemmer af Nordjysk Detektorforening en del sølvmønter på en mark ved Bramslev nordøst for Hobro – ca. otte kilometer fra vikingeborgen Fyrkat.

Det skriver Nordjyske Museer i en pressemeddelelse.

De viste sig at stamme fra hele to vikingeskatte nedgravet med få meters afstand.

Skattene kan blandt andet på baggrund af mønter slået under Harald Blåtand dateres til 980’erne – samme periode som han byggede Fyrkat ikke langt derfra.

De to skatte blev fundet på samme mark med mindre end 50 meters afstand, og de indeholder begge et stort antal små sølvmønter og ituklippede sølvsmykker, der formentlig har tjent som betalingsmiddel efter vægt.

Samlet set omfatter de to skatte op imod 300 stykker sølv, heraf omtrent 50 hele mønter.

Danske, tyske og arabiske mønter

Skattene er på grund af nutidens pløjning, harvning og såning blevet forstyrret og spredt over et større område, og da de oprindeligt blev nedlagt ganske tæt ved hinanden, betyder de moderne forstyrrelser, at mønterne og det øvrige sølv er blandet godt sammen.

Det er derfor svært for arkæologerne med 100 procent sikkerhed at afgøre hvilken af skattene, de enkelte fund har tilhørt. Men det kan konstateres, at begge skatte rummer en blanding af danske, tyske og arabiske mønter.

Og det er særligt de danske mønter, der har vakt arkæologernes interesse. Der er nemlig blandt andet tale om såkaldte korsmønter slået under kong Harald Blåtand i 970-80’erne.

Stor historisk opdagelse: Flere vikingeskatte fundet nær Vikingeborg
Lokale detektorførere assisterer med afsøgningen af pløjelaget over en af skattene. Foto: Nordjyske Museer

Særligt for kong Haralds sene mønter er korset på den ene side. Hans tidligere mønter var ikke dekoreret med et kors.

Korsmønterne har han derfor sandsynligvis indført som propaganda i forbindelse med hans kristning af danerne – altså som en yderligere udbredelse af Haralds budskab på den store Jellingsten, der blev rejst omkring år 965.

Harald Blåtands korsmønter var i cirkulation i mindre end et par årtier, før han tabte magtkampen til sønnen Svend Tveskæg i midten af 980’erne. Skattene stammer derfor fra denne højdramatiske periode i vikingetiden.

Stor historisk opdagelse: Flere vikingeskatte fundet nær Vikingeborg
En af de velbevarede korsmønter slået under Harald Blåtand i slutningen af 900-tallet. Foto: Nordjyske Museer

Bytte fra plyndringstogt

Foruden mønterne indeholder skattene to andre særdeles interessante sølvstykker. De vejer ca. 70 gram, og de stammer åbenlyst fra samme smykke.

Der er tale om to sirligt fletbåndsdekoreret kugler på et lille stykke afklippet sølvstang, som oprindeligt har været en del af en usædvanligt stor ringnål.

Sådanne ringnåle blev især anvendt af samfundstoppens mænd i vikingetidens Irland og på naboøerne. Nogle af disse sølvsmykker har vejet omkring ½ kilo og vurderet på basis af de to fragmenter, har smykket fra Bramslev hørt til i denne kategori.

Stor historisk opdagelse: Flere vikingeskatte fundet nær Vikingeborg
Tampen brænder. Mønter og brudsølv fra skattene er ved moderne pløjning blevet spredt over mange kvadratmeter i pløjelaget over det sted, hvor de oprindeligt blev nedlagt. Ved systematisk afsøgning af pløjelaget kan man i heldige tilfælde endnu finde bevarede dele af den oprindelige nedlæggelse. Her nærmer detektorfolkene sig den bevarede del af den ene af skattene. Foto: Nordjyske Museer

Smykker af denne størrelse og kvalitet blev båret af biskopper og konger.

Smykket stammer formentlig fra et plyndringstogt, og de danske vikinger har ikke værdsatte smykkets fine kunstneriske detaljer.

For dem var det udelukkende sølvsmykkets vægt, der var af betydning. Derfor er ringnålen blev hakket i stykker, og det meste af smykket er formentlig blevet brugt som betalingsmiddel eller omsmeltet til nye smykker i skandinavisk stil.

Uroligheder ved Fyrkat?

Harald Blåtands korsmønter og fragmenter af sølvsmykker er som sådan ikke ualmindelige i skattefund fra sidste halvdel af 900-tallet, men det, som gør disse vikingeskatte ekstra interessante, er fundstedet: en vikingebebyggelse tæt ved Fyrkat.

”De to sølvskattene udgør i sig selv en helt fantastisk historie, men at finde dem nedlagt i en bebyggelse kun otte kilometer fra Haralds Blåtands vikingeborg Fyrkat er helt utroligt spændende,” siger arkæolog og museumsinspektør ved Nordjyske Museer, Torben Trier Christiansen.

Fyrkat var sammen med Harald Blåtands øvrige ringborge kun i brug i ganske kort tid omkring år 980. Det er uvist, hvorfor ringborgene blev nedlagt, men ved Trelleborg på Sjælland er der fundet spor efter kamphandlinger.

”Måske blev borgene ikke opgivet helt frivilligt, og måske skete det i forbindelse med det endelige opgør mellem Harald Blåtand og sønnen Svend Tveskæg.

Bramslevskattene blev efter alt at dømme nedgravet omkring samme tidspunkt eller kort tid efter, at borgene blev opgivet, og hvis der har været uroligheder ved Fyrkat, giver det god mening, at den lokale stormand her ved Bramslev har valgt at gemme sine værdier af vejen,” fortæller Torben Trier Christiansen.

Stor historisk opdagelse: Flere vikingeskatte fundet nær Vikingeborg
En af de to endeknopper fra en stor irsk ringnål. Det hele sølvsmykke har vejet op imod ½ kg og har sandsynligvis oprindeligt været produceret til en biskop eller en konge. Stammer formentlig fra et plyndringstogt. Foto: Nordjyske Museer

Bramslet har været et vigtigt sted

Bramslevs placering højt i landskabet med udsigt over store dele af Mariagerfjords indre dele kan ifølge Torben Trier Christiansen næsten kun tolkes som, at landsbyen her må have spillet en væsentlig rolle i Fyrkats forsvar.

”Fra bakken ved Bramslev har man hurtigt kunne advare tropperne på borgen mod indkommende fjendtlige flåder fra Kattegat,” forklarer Torben Trier Christiansen.

Der er altså ikke tale om nogen almindelig vikingebebyggelse, og arkæologerne fra Nordjyske Museer er derfor stærkt interesserede i at finde ud af mere om selve vikingelandsbyen på stedet, hvor skattene er fundet.

Udgravning af området fortsætter til efteråret

Med støtte på 400.000 kr. fra Slots- og Kulturstyrelsen fortsætter de arkæologiske undersøgelser i området derfor til efteråret.

Der er formentlig ikke flere sølvskatte at finde, men ved undersøgelserne her i foråret blev det konstateret, at begge de to fundne sølvskatte oprindeligt er blevet gravet ned inde i eller ganske tæt ved bygninger.

De kommende undersøgelser har fokus på at belyse sporene efter disse bygninger og finde svar på, om husene rent faktisk stod her, da skattene blev nedgravet, og om der er tale om helt almindelige vikingehuse.

Men allerede 1. juli kan interesserede komme nærmerede på de to sølvskatte. Her kan de nemlig ses på Aalborg Historiske Museum, hvor de udstilles denne sommer.

Del artikel

Andre læser også