Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Efter utallige ulykker: Nu kommer der flere tiltag ved udskældt busgrav

busgrav
Arkivfoto

Glæden ville ingen ende tage, da Kastetvej åbnede op igen efter det omfattende PlusBus-arbejde.

Det var dog lidt kortfattet glæde for mange bilister, da et helt nyt problem er opstået.

Busgraven ved togstationen har nemlig vist sig at være særdeles forvirrende at navigere, og den kræver dagligt sine ofre i form af skadede biler, der skal hives op.

“Der er daglige uheld, og nogle klarer sig selv op ved hjælp af klodserne fra afspærringspælene, hvorimod andre må trækkes op af Falck.

Der kommer dagligt ét til to uheld”, udtaler Martin Ledet, der er beboer på Kastetvej og har udsigt direkte til busgraven.

Der er ganske vist skilte, der udtrykkeligt forklarer, at der er en ny busgrav forude, og at kørsel i bil eller på motorcykel ikke er tilladt, men flere har bemærket at skiltene sidder i næsten fire meters højde og er svære at spotte, når man holder i lyskrydset.

Nu kommer der så et ekstra tiltag, der skal gøre billisterne opmærksomme på, at de ikke kan køre længere frem.

Forsinkelse på grund af vejret

Det er såkaldte “rumleriller” på hver side af busgraven, der skal fungere som en ekstra sikkerhedsforanstaltning.

“Det har hele tiden været planen, at rumlerillerne skulle være der, men på grund af vejret har vi ikke kunne klæbe dem fast på belægningen,” forklarer Niels Bresemann, Plusbus’ projektchef, og tilføjer:

“Ligesom man skal være opmærksom på skiltningen, kan man mærke rillerne, når man kører over dem. Det skal gøre billisterne klar over, at de befinder sig under andre forhold.”

Nøjagtig, hvor mange der er kørt i busgraven har projektetchefen ikke tal på, da Aalborg Kommune ingen henvendelser har fået fra de pågældende borgere.

Følger man med i Facebook-gruppen Busgraven på Kastetvej, skriver nogle brugere dog, at det drejer sig om over 20 biler.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.