Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere nyheder: Byens bedste fastelavnsboller er tilbage

Af Emil Kjær Jørgensen

Fastelavn står (ikke helt…) for døren, og det allerbedste ved fastelavn (udover at banke på fremmede folks døre og uden dårlig samvittighed kræve slik) er afgjort: Fastelavnsboller.

De sidste par år har de famøse i den grad fået kendisstatus i bybilledet, og det bliver efterhånden tidligere og tidligere, at man kan bestille sin favorit.

Hos Penny Lane, der igen og igen har ladet sig kåre til byens bedste, når det gælder fastelavnsbolle-kunsten, har man også valgt at være tidligt ude. Så tidligt, at du allerede fra på onsdag, d. 11. januar, kan få fingrene i dem.

Det er der dog en særlig grund til, fortæller Jonas Hütscher Hejlesen, indehaver af bageriet på Boulevarden.

“Vi starter tidligt med at sælge dem, fordi vores kunder ganske enkelt efterspørger dem,” forklarer han, og fortsætter:

“Det skal da heller ikke være nogen hemmelighed, at vi også glæder os til at lancere dem igen i år – og afsløre nye varianter.”

Flere nyheder: Byens bedste fastelavnsboller er tilbage

Udvider sortimentet

Det særlige ved netop Penny Lanes fastelavnsboller er jo, at det faktisk ikke kun er til fastelavn, du kan få dem. Bollerne er nemlig så populære, at én af varianterne sælges hele året under navnet “Bedstemorbollen”.

I anledning af fastelavn udvides sortimentet dog yderligere, og fra onsdag kan du altså få en “bedstemorbolle” med både chokolade/creme, nougat/marcipan og hindbær.

Flere nyheder i år

I år er der dog nyheder på menuen, og de kommer én gang om ugen.

“For at lave lidt ekstra overraskelser, vil vi lave Ugens Fastelavnsbolle. Det er min dygtige bagermester Ditte Lind, der står for dem, og hun har allerede mange spændende i ærmet,” siger Jonas.

Han vil dog godt afsløre, at én af ugens fastelavnsboller bliver med intet ringere end brunsviger-smag … og senere en mere retro-variant med inspiration fra desserten “Pære Belle Helene“.

“Vi afslører de nye varianter løbende på vores sociale medier, og så vil vi også lave en voxpop for at høre, hvad folk godt kunne tænke sig.”

Flere nyheder: Byens bedste fastelavnsboller er tilbage
Foto: Stine Kjølby Christensen

Bager op mod 500 om dagen

Der plejer at være rift om Penny Lanes fastelavnsboller, og Jonas forventer igen i år at skulle bage op mod 500 fastelavnsboller om dagen – og det dobbelt i weekenderne.

Hvorfor netop Penny Lanes bud på en fastelavnsbolle er så populær, er der nok mange grunde til. Jonas har dog et godt ét:

“Jeg håber og tror, at det simpelthen skyldes, at folk ved, at vi gør os umage. Penny Lane har eksisteret i 13 år, og vi gør virkelig en dyd ud af at lave et godt håndværk.

Vi går hvert år ydmygt til opgaven, for at give det bedste vi har – og vi er så taknemmelige for, at folk vil besøge os igen og igen og købe vores produkter.” forklarer han.

Vind en sæsons forbrug af fastelavnsboller

Her på redaktionen glæder vi os allerede til at forkæle os selv med de legendariske boller, men faktisk har vi fået lov at give en af vores læsere muligheden for seriøs selvforkælelse.

I samarbejde med Penny Lane udlodder vi nemlig en sæsons forbrug af fastelavnsboller. Den heldige vinder kan altså komme ind hver eneste dag, frem til fastelavn, og hente fire fastelavnsboller.

Hver. Eneste. Dag.

Du deltager i konkurrencen ved at klikke på nedestående billede, der fører sig ind på vores Instagram.

Del artikel

Andre læser også