Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Testkapaciteten øges på mandag: Faste teststeder oprettes i Aalborg

photo-1532187863486-abf9dbad1b69-1024x683

Region Nordjylland opruster endnu engang på testkapaciteten i hele regionen. Især er der fokus på Aalborg, der er ramt af skærpede restriktioner. Her oprettes to nye teststeder.

Region Nordjylland opretter fra mandag et fast testtilbud til aalborgensere i Aalborg Kongres & Kulturcenter (AKKC) og i Aalborg Øst i Trekanten.

Derudover er regionen på vej med endnu flere testtider i hele regionen og flere teststeder vil holde åbent i endnu flere dage. Fremover kan du kun blive testet, hvis du bestiller tid på coronaprover.dk.

“Vi er i en afgørende fase i forhold til at få nedbragt smitten i regionen, og særligt i Aalborg Kommune har vi sat initiativer i gang. Det vi gør nu, får en stor betydning for smittetrykket i juledagene. Et af redskaberne til at få smitten ned, er selvfølgelig, at vi tester massivt. Så det gør vi nu,” siger Jan Nybo, chef for regionens COVID-19 testindsats.

Han understreger, at det er vigtigt, at man møder op til tiden, efter man har booket tid til test via coronaprover.dk.

På den måde undgås lange køer – nogle gange udendørs – og borgere og podere vil på den måde få en langt bedre oplevelse med at blive testet.

Opjusterer i hele regionen

Fra mandag og som minimum frem til den 23. december vil AKKC og Trekanten i Aalborg Øst holde åbent hver dag mellem 9 og 17.

Samtidig kan borgerne i de fleste nordjyske kommuner se frem til øgede åbningstider på regionens 12 faste teststeder. Mest markante ændring er i Frederikshavn, hvor der fremover er åbent hver dag mellem kl. 9 og 17. Det er muligt at se teststeder og åbningstiderne for ens egen kommune på www.rn.dk/coronatest

Kapaciteten øges

Nationalt bliver den samlede testkapacitet i øjeblikket øget markant. Det gælder også i Region Nordjylland, hvor der snart bliver testet op mod 12.000 borgere dagligt.

“Vi er glade for, at vi kan tilbyde så mange nordjyder en test hver dag. Men supervåbnet er altså stadig at holde afstand, minimere social kontakt og at følge de gældende retningslinjer,” siger Jan Nybo.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.