Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere millioner til det vilde Cloud City

Af Emil Kjær Jørgensen
Animation af det kommende Spritten
Animation af det kommende Spritten

Vi er mange aalborgensere, som venter spændt på det det kunstværk, som eftersigende skal få AROS i Århus til at ligne et lille fritidsprojekt.

Cloud City er navnet, og det kommer til at bestå af 68 glasmoduler, der hver måler 4,5 m i diameter. Når de sættes sammen, vil værket nå en højde af 30 m.

Besøgende vil kunne træde ind i værket via taget på en af de eksisterende bygninger på spritgrunden, og værket vil kunne ses under indflyvning til Aalborg Lufthavn og forventes at blive et markant vartegn for byen.

Nu er der endnu flere gode nyheder.

Købmand Herman Sallings Fond donerer nemlig intet mindre end  10 millioner kroner til realiseringen af Cloud City Aalborg. Donationen gives til værket af kunstneren Tomás Saraceno.

Flere millioner til det vilde Cloud City
BIG/ Tomás Saraceno

Skal give genlyd i hele verden

Både kunstværk og artcenter opføres på industrikomplekset De Danske Spritfabrikker i Aalborg, og du kan læse meget mere om projektet her.

“Visionen for Cloud City Aalborg har givet genlyd i kunstnerkredse over hele verden, og set med danske øjne er det særdeles glædeligt, at vi nu får et kunstværk af højeste internationale standard, siger Karin Salling, der er bestyrelsesnæstformand i Salling Fondene, i en pressemeddelelse.

MigogAalborg var også med, da The Guardian var forbi for at høre om kunstværket. Læs mere her.

Allerede i juni 2017 stod det klart, at Cloud City Aalborg kunne realiseres. Initiativtager Martin Nielsen havde fået tilstrækkelige tilsagn fra fonde, virksomheder og Aalborg Kommune.

Sideløbende med kunstværket arbejder Martin Nielsen også med realisering af et stort artcenter i de gamle fabriksbygninger, hvor der gennem mange år blev produceret akvavit.

Flere af donationerne er ikke øremærkede til kunstværket, og derfor bidrager donationen fra Købmand Herman Sallings Fond indirekte også til artcentret.

“Jeg er uendelig taknemmelig for den støtte og opbakning, som projektet har fået de seneste år. Salling Fondens bidrag er endnu en blåstempling af projektet fra en af Danmarks toneangivende fonde. Det er et rygstød af de helt store, og jeg kan love, at omdannelsen af den gamle spritgrund til en ny kunst- og oplevelsesbydel bliver uden lige i verden, siger Martin Nielsen, der har arbejdet med projektet i 5 år, i pressemeddelelsen.

Flere millioner til det vilde Cloud City
Martin Nielsen med en mindre kopi af de “skyer”, som vil udgøre kunstværket

Et fælles projekt

Hos Aalborg Kommune er glæden også stor. Kommunen har bidraget med 25 millioner kroner, og her er der tale om et fleksibelt bidrag, som enten kan anvendes til kunstværket eller artcentret:

“Det er en stor glæde for mig at konstatere, at endnu en stor dansk fond støtter op om projektet i Aalborg. At det i forvejen ambitiøse projekt kan blive ved med at vokse er for mig et udtryk for, at vi har at gøre med noget helt unikt og visionært, som kommer til at gavne Aalborg og hele regionen i mange generationer fremover, siger Aalborgs borgmester Thomas Kastrup-Larsen og fortsætter:

“Bidraget fra Aalborg Kommune er bevidst givet som et fleksibelt bidrag i tilfælde af, at private fonde og virksomheder kunne stille med alle 100 millioner kroner til kunstværket.”

Du kan også blive klogere på gigantprojektet Cloud City. Det løber af stablen i Nordkraft næste onsdag den 30. maj klokken 17-21. Det er gratis at deltage, og du kan læse meget mere lige her.

Del artikel

Andre læser også