Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere gode nyheder: AaB genoptager træningen og får nyt græstæppe på stadion

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: AaBsport
Foto: AaBsport

Det har ikke været specielt nemt at være fodboldfan de seneste par uger, og de gode nyheder har ikke ligefrem stået i kø.

Men nu er der hele to gode nyheder fra byens bedste fodboldhold.

Det ligger endnu ikke fast, hvornår AaB og resten af holdene i landets bedste række må genoptage spillet på banen, men nu tager AaB et vigtigt skridt i bestræbelserne på at blive klar, når tid er.

Siden 1. april har såvel spillertruppen som det meste af trænerstaben været hjemsendt, men som følge af den positive udvikling der i de seneste par uger har været i Danmark i forhold til at undgå spredning af Covid-19, påbegyndes nu træning i grupper – naturligvis inden for de udstukne rammer fra henholdsvis myndighederne og Divisionsforeningen.

Det skriver AaB på AaBsport.dk

I forbindelse med træningen tages der en lang række forholdsregler. Eksempelvis er samkørsel til og fra træning ikke tilladt, spillerne medbringer selv egne drikkedunke, fælles spisning og bad er forbudt etc.

“Grupperne af otte spillere hver fordeles på tre forskellige baner rundt på anlægget, og når træningen er afsluttet går spillerne direkte til deres biler og kører hjem igen,” forklarer sportschef Inge André Olsen, der samtidig sender en tak til Aalborg Kommune.

Og netop Aalborg Kommune er også afsender af den næste gode fodboldnyhed i byen.

Nyt græstæppe på Aalborg Portland Park

De er nemlig klar at investere intet mindre end 10 millioner kroner på stadion og på AaB’s anlæg på Hornevej i Aalborg Øst. Det skriver Nordjyske mandag morgen.

Der bliver ikke spillet fodbold på Aalborg Portland Park for tiden, og derfor har kommunen valgt at udskifte græstæppet.

I næste uge ved man, hvornår arbejdet påbegyndes.

“Jeg mener, at det er en fantastisk nyhed. Det underlag, som fodboldklubber spiller på, er selvfølgelig utrolig vigtigt. Dels i forhold til spillet, men især i forhold til tv-rettighedshavere.

Det produkt, vi fremadrettet vil sælge, afhænger af, om man har en bane, der er i rigtig fin stand,” siger AaB-direktør Thomas Bælum til Nordjyske.

De resterende millioner skal bruges på opvisningsbanen på AaB’s træningsanlæg, som også bliver opgraderet til en ny hybridbane.

Aalborg Kommune har fremrykket anlægsinvesteringer for i alt 400 millioner kroner, og herunder hører altså de nye hybridbaner.

I de fortsatte bestræbelser for at undgå spredning af Covid-19 appellerer AaB venligst men bestemt til, at man ikke møder op på anlægget på Hornevej for at overvære træningen i den kommende tid.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.