Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere generationer sammen: Nordjysk familie har succes med måltidskasser

Af Michael Qureshi

Af Stine Kjølby Christensen

Et lille stykke uden for Hobro – omgivet af fantastiske grønne omgivelser – finder man Guldsmedgaard.

På Guldsmedgaard er flere generationer samlet. Jytte og Ruben i den ene længe og deres søn Simon, hans kone Anne og deres seks børn i stuehuset.

Udover at være et samlingspunkt for den store familie så er Guldsmedgaard også en fælles passion i form af den virksomhed, som de driver sammen.

Guldsmedgaard står for mad uden stress, og det gør de ved at levere lækre måltidskasser i byerne mellem Brønderslev og Kolding med Aalborg som et af de større naturlige omdrejningspunkter.

Fra måttevaskeri til gårdbutik

Livet på Guldsmedgaard er langt fra en nyhed for den store familie. Indtil 2010 drev de nemlig sammen noget så idyllisk som en måttevaskeri fra gården.

Måttevaskeriet var en sund og god forretning, men efterhånden kunne familien mærke, at det ikke var passionen, der drev dem.

”Efter salget af virksomheden satte mine forældre gården til salg med et ønske om at flytte tættere på byen. Dette var dog lige midt i krisen, så det var lettere sagt et gjort.

Derfor begyndte de at overveje, hvad bygningerne ellers kunne bruges til, og her spirede idéen om en gårdbutik.” fortæller Simon Frederiksen til MigogAalborg.

Med den idé i baghovedet skete der et gennembrud, da Jytte og Ruben en dag overværede et vennepar få leveret en måltidskasse til deres hoveddør. Pludselig var det slet ikke en svær beslutning, hvad Guldsmedgaard skulle bruges til i fremtiden.

Fra én børnefamilie til en anden

Med seks børn på gården, så ved familien om nogle, hvad det vil sige at have travlt – og om at nyde de små øjeblikke i hverdagen, hvor man har kvalitetstid med hinanden.

Og denne viden danner også fundamentet for konceptet: At give andre familier mere tid til hinanden.

”For os giver det mening at hjælpe familier, fordi vi selv er en familie. Vores måltidskasser er lavet ud fra at det skal være nemt, hurtigt og børnevenligt. Vi ved godt, at der er nogle ting, som børn bare ikke vil spise.

Derfor indretter vi også kasserne, efter at der er et alternativ til dem – uden at resten af familien behøver at nøjes.” forklarer Simon.

Flere generationer sammen: Nordjysk familie har succes med måltidskasser

Flere generationer sammen: Nordjysk familie har succes med måltidskasser

Men det er ikke kun i måltidskasserne, at de gode værdier skinner igennem. På Guldsmedgaard gør familien også meget ud af at skabe en familiær atmosfære i mellem alle de ansatte, hvilket skaber en tryg og god hverdag på gården.

Dette gør de blandt andet ved at mødes rundt om det store og veldækkede morgenbord, inden dagens arbejde skal begynde.

Interesse for mad og gode råvarer

Det at mødes omkring maden er bestemt heller ikke noget nyt hos Guldsmedgaard. Familien har alle dage haft interesse for mad og har sammen dyrket måltiderne.

For hos Guldsmedgaard er mad ikke bare mad. Det handler også om at udvælge de helt rigtige råvarer, være sammen om måltidet og have tid til det væsentlige.

Flere generationer sammen: Nordjysk familie har succes med måltidskasser

”Mange af vores ingredienser og råvarer bliver hentet fra nærområdet, og generelt bestræber vi os på at kunne handle så lokalt som overhovedet muligt – uden at gå på kompromis med kvaliteten selvfølgelig.

Vi har vores egen slagter og vores kartofler og æg kommer fra nabogårdene.” fortæller Simon.

Guldsmedgaard sælger en oplevelse

Når man først har oplevet Guldsmedgaard og dens fantastiske omgivelser, så er det da også svært ikke at forestille sig, hvordan grøntsagerne spirer i køkkenhaven, køerne græsser på marken og bolledejen hæver på køkkenbordet.

”Vi ønsker at sælge en oplevelse, så det er f.eks. ikke ligegyldigt, om det er pakket i plastik eller papir – eller hvordan maden er præsenteret for vores kunder. Hver en ret er prøvesmagt af os selv, og hver en detalje er gennemtænkt.”

Flere generationer sammen: Nordjysk familie har succes med måltidskasser

Flere generationer sammen: Nordjysk familie har succes med måltidskasser

Der er altså slet ingen tvivl om, at Guldsmedgaard vil være et rigtig godt bud på en god madleverandør, hvis du ønsker dig mere tid i hverdagen, men samtidigt gerne vil sikre dig selv god kvalitet og ernæringsrigtige råvarer.

Bl.a. er der for ganske nyligt blevet tilføjet en 100% økologisk måltidskasse til listen.

Du kan læse meget mere om Guldsmedgaard og deres koncept på deres hjemmeside.

Del artikel

Andre læser også