Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Flere alvorlige ulykker på ét døgn i Nordjylland: Motorcyklist i kritisk tilstand

Foto-ulykke-1024x683
Dette er et arkivfoto af tidligere ulykke på landevej Presse-fotos.dk

Det blev en usædvanlig søndag på den triste måde i Nordjylland med flere ulykker i og omkring Aalborg-området.

Søndag eftermiddag kom en motorcyklist alvorligt til skade ved Nørager, nærmest på samme tid skabte et uheld med en ATV lang kø i Limfjordstunnelen, og natten til mandag endte en spirituspåvirket kvinde på en mark ved Pandrup.

Det skriver TV 2 Nord.

Den alvorligste ulykke skete søndag eftermiddag klokken 14.48 på Sankt Annevej ved Nørager.

Her havde en motorcyklist mistet herredømmet over motorcyklen, hvorefter han ramte et vejskilt.

Tilkomne personer slog alarm, og motorcyklisten blev efterfølgende kørt på hospitalet.

“Der er ingen direkte vidner, som har set, hvad der er sket. Derfor er en bilinspektør sat på sagen,” fortæller Christian Tilsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV 2 Nord.

Manden ligger nu på intensiv afdeling og er i kritisk tilstand.

To personer på ATV i ulykke i tunnelen

Søndag eftermiddag var den også gal i Limfjordstunnelen i sydgående retning fra Nørresundby mod Aalborg.

To personer på en ATV var involveret i en ulykke med en bil. Den ene person på ATV’en røg af og kom til skade.

Ulykken betød, at politiet måtte lede trafikken over i det ene tunnelrør.

Det skabte stor kø i flere timer, da mange var på vej på sommerferie.

Også natten til mandag måtte politi og beredskab rykke ud til en ulykke.

Kvinde kørte ind i færdselstavle

Klokken 02.55 modtog beredskabet et opkald fra en 21-årig kvinde, der holdt på en mark ved Tranekærvej ved Pandrup.

Kvinden kunne ikke komme ud af sin bil, efter hun kort forinden havde kørt ind i en færdselstavle og var endt ude på marken.

“Her måtte beredskabet hjælpe kvinden ud, og herefter blev kvinden anholdt og taget med til en blodprøve,” fortæller Christian Tilsted, der er vagtchef ved Nordjyllands Politi, til TV 2 Nord.

Kvinden, der er bosat i Vestjylland, var påvirket af spiritus.

Hun slap billigt fra uheldet uden alvorlige skader, men kan se frem til en sigtelse.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.