Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Flere ændringer i bybilledet: Shoppingcentre reducerer åbningstiderne

Af Stine Kjølby Christensen

Siden Danmark i torsdag lukkede ned, har aalborgenserne måtte vænne sig til en lang række ændringer i den by, som vi elsker og kender så godt.

Det startede med caféer og restauranterne, der hurtigt meldte ud, at de ville holde lukket i de næste 14 dage. Mindst.

Opfordringen om at blive indendørs har dog ikke afholdt alle fra engang i mellem at tage en tur rundt i midtbyen, hvor butikker, shoppingcentre og stormagasiner fortsat har holdt åbent som normalt.

Indtil nu.

Myndighedernes anbefalinger bliver i stigende grad efterlevet, og det får nu også konsekvenser for vores shoppemuligheder.

Grundet covid-19-situationen har Friis og Magasin pr. 17. marts ændret åbningstiderne, så de nu lyder som følger:

Mandag til fredag: 11-18 samt lørdag til søndag: 10-16.

“Som ejer af Friis Shoppingcenter, følger vi hos Danske Shoppingcentre fortsat Corona-situationen meget tæt, og vi er i løbende dialog med relevante myndigheder. Vi følger naturligvis alle anbefalinger fra myndighederne.

Vi holder centrene åbne, men der kan være andre reducerede åbningstider for visse butikker samt enkelte butikker, som helt har besluttet at lukke.

Hvad angår restauranter og caféer, vil de, der fortsat har åbent, være begrænset i forhold til antal gæster for at minimere smitterisikoen.”

Dalle Valle og D’let er pt. lukkede.

Flere følger trop

Et par skridt tættere på Nytorv har Salling også valgt at tage sine forholdsregler og skære ned på magasinets åbningstider.

Derfor vil der fremover være åbent fra 10-18, mens søndag holdes helt lukket.

Kører du en smule længere fra byen, kan du også stadig besøge Aalborg Storcenter og Shoppen.

Dette kan dog kun lade sig gøre mellem 10 og 17 i hverdagene, mens de om lørdag holder åbent fra 10-15. Også her er der lukket om søndagen.

De nye åbningstider gælder ikke for Bilka.

Del artikel

Andre læser også