Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Så er den her: Danmarks første førerløse færge skal sejle i Aalborg

Af Michael Qureshi
Foto: Springeren
Foto: Springeren

I den kommende tid vil man få sig noget af et ekstraordinært syn på Fjorden i Aalborg-området.

For Fjordbussen, der bliver Danmarks første førerløse færge, er nu sat i vandet i Aalborg.

Den er i første omgang leveret i fredags ved Springeren på Vestre Fjordvej ved selve lystbådehavnen.

I de seneste måneder er den elektriske førerløse færge blevet testet ude på vandet ved Faaborg af producenten Tuco.

Nu er den så klar til at gennemføre test-sejladser i Aalborg uden passagerer.

Det bliver i en periode frem til 2023, at den testes på selve ruten, før den så skal i drift og tager passagerer med.

Så er den her: Danmarks første førerløse færge skal sejle i Aalborg

Skal sejle mellem Musikkens Hus og Stigsborg

Fjordbussen skal efter planen sejle mellem Musikkens Plads med afgang lige ved Musikkens Hus og Stigsborg Havnefront i Nørresundby.

Med udviklingen af den nye bydel Stigsborg, der i fremtiden forventes at huse over 8.000 indbyggere, kommer Fjordbussen til at spille en vigtig rolle som en grøn forbindelse over fjorden.

Færgen får plads til 24 passagerer og to besætningsmedlemmer, barnevogne, cykler og kørestole.

Den får afgang hvert kvarter med en overfartstid på 5-7 minutter.

Så er den her: Danmarks første førerløse færge skal sejle i Aalborg
Foto: Springeren
Så er den her: Danmarks første førerløse færge skal sejle i Aalborg
Illustration: Hauschildt Marine A/S

Design med fokus på en bro

Designet er bygget op med letvægtsmaterialer for at sikre et lavt energiforbrug sammen med gode manøvreringsevner og hurtig acceleration, der skal sikre en effektiv drift på den korte overfart på Limfjorden.

Designet er anderledes og skal lede tankerne hen på den traditionelle bro – her transformeret til et klimavenligt transportmiddel, der i fremtiden kan blive danne en automatiseret “bro” mellem landsdelene.

Fjordbussen skal efter levering fra værftet indsættes på Aalborg-Nørresundby, hvor den skal fungere som en platform for udvikling og testning af autonom sejlads.

Aalborg Kommune har prioriteret en pulje penge til projektet på 5 mio. kr. i alt, og det ventes, at Fjordbussen er i drift i 2023.

Del artikel

Andre læser også