Aalborgs nye grønne bydel: Her står 56 nye lejligheder snart klar

Området ved Gigantium, nærmere Marshalls Allé, har de seneste år fået mange nye tilflyttere på grund den enorme udvikling, som området er inde i.
Byudviklingen fortsætter for området, da Aalborg Kommune i øjeblikket er i gang med en udviklingsplan for en grøn og bæredygtig bydel omkring Marshalls Allé.
Målet med udviklingsplanen er at gøre området mere attraktivt for beboerne og borgerne i Aalborg, og for at tiltrække endnu flere tilflyttere til området.
Allerede nu kan du blive beboer i det nye attraktive område i Aalborg Øst, da endnu et spændende nybyggeri er klar til indflytning i Aalborgs nye grønne bydel.
Marshalls Alle er det nye hotte område
De tre punkthuse Fjelshøj Husene, som opføres af Søren Enggaard A/S, er en del af Marshalls Allé og rummer 56 lejligheder.
”Vi er glade for at meddele, at byggeriet snart står færdigt. Lejlighederne er indflytningsklare den 1. december i år, fortæller Carsten Enggaard, direktør i ejendoms- og udviklingsselskabet Søren Enggaard A/S, til MigogAalborg Bolig.
Han supplerer;
“Fjelshøj Husene er tre punkthuse, som er fordelt ud på 56 boliger, som alle har altaner eller store terrasser.
Her er der mulighed for at vælge, om man ønsker at bo i en lejlighed med altan mod syd, vest, øst eller nord.”
Lejlighederne er alle 3-værelseslejligheder, men der kan vælges blandt 80 eller 86 kvadratmeter.
Som lejer vil man have adgang til egen privat parkeringsplads, som er tilhørende lejligheden.
Der er elevator i ejendommen, og det er tilladt at holde husdyr i én af de tre blokke.
Du kan læse og se mere om lejlighederne her.
Perfekt til de studerende
Med kort kørsel til Aalborgs Universitet, ligger lejlighederne i Fjelshøj Husene perfekt for de studerende.
Lejlighederne er indrettet, så de er delevenlige for to personer – derfor er der mulighed for, at boligerne kan benyttes som studieboliger.
To studerende kan flytte ind i en spritny lejlighed for under 3.700 kr. om måneden pr. person.
Aalborg Universitet, UCN, kulturinstitutioner og Universitetshospitalet er nærmeste naboer, og derfor er forholdene optimale for en studerende.
Lejlighederne er også oplagte som et hjem til par – uanset alder.
Den nye bydel er nemlig dynamisk, hvor der både er lejeboliger og ejerboliger, så uanset alder, civilstatus eller beskæftigelse, så rummer området et hjem og en bydel for alle.
Bæredygtigt område
Allerede nu prydes områdets stedkvaliteter og styrkepositioner af en bæredygtig og aktiv bydel.
Området er tæt på sportsfaciliteter, aktivitetstilbud og den omkringliggende natur lægger op til at sundhed, bevægelse og naturindhold vægtes højt i den kommende bydel – derfor er området ved Marshalls Allé også yderst attraktivt.
Hvis man ønsker at bo i nærheden af rekreative områder, så kan dette også indfries, da der ligger flere skønne grønne opholdsområder i nærheden.
Med den nye +BUS forbindelse bliver området attraktivt for borgere med en sund livsstil og ikke mindst beboere, som ikke har bil.
Vi har lovet Søren Enggaard A/S at oplyse, at såfremt man ønsker en fremvisning af lejemålene, står der allerede nu en møbleret prøvelejlighed klar.
Man kan læse mere her, eller kontakte Malte Bering fra Aalborg Mægleren på tlf. 98138800 eller på 21194600.
Boligerne forventes at stå indflytningsklare inden længe – nemlig den 1/12 – 2018.