Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Stjal 16-årigs AaB-trøje: Fire mænd er nu blevet anholdt

2C2A9373-scaled
Foto: AaB

Flere husker nok historien om den 16-årige AaB-fan, der den 17. september på Frederiks Allé i Aarhus blev truet med vold, hvis ikke han udleverede sin fodboldtrøje efter en kamp mellem AGF-AaB.

Allerede to dage efter blev en 22-årig mand anholdt og varetægtsfængslet, men den videre efterforskning har nu ledt til flere anholdelser i sagen. 

Østjyllands Politi har torsdag anholdt fire mænd på 24, 25, 26 og 27 år, skriver de i en pressemeddelelse.

De tre af mændene, dem på 24, 25 og 26 år, fremstilles kl. 9.30 i grundlovsforhør i Retten i Aarhus. 

Anholdelserne torsdag blev foretaget i Aarhus og Randers, og alle de anholdte sigtes for røveri. 

Den 24-årige og den 25-årige sigtes ud over røveriet desuden for ulovlig tvang. 

Lukkede døre ved grundlovsforhør

Om sagen udtaler politiinspektør Brian Voss Olsen:

”Vi ser med meget stor alvor på sagen, for det skal være trygt og sikkert at bevæge sig rundt i det offentlige rum, og man skal kunne gå til fodboldkamp uanset, om man har den ene eller den anden klubtrøje på.” 

Anklagemyndigheden anmoder om lukkede døre ved grundlovsforhøret, og Østjyllands Politi ønsker derfor p.t. ikke at oplyse yderligere detaljer om sagen. 

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.