Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Efter vild vækstrejse: Stor koncern opkøber førende Aalborg-virksomhed

Af Aske Bisgaard Pedersen
Morten Grønhøj (venstre) fra FindLeasing og Kent Bernsdorf (højre) fra Autosource Group
Morten Grønhøj (venstre) fra FindLeasing og Kent Bernsdorf (højre) fra Autosource Group

Danskerne er vilde med at lease biler – men det kan være noget af en jungle selv for rutinerede leasingkunder.

Men det har Aalborg-virksomheden FindLeasing gennem flere år arbejdet ihærdigt på at ændre.

Det har de gjort så godt, at de har manifesteret sig som landets førende hjemmeside for leasing af biler og nu er blevet opkøbt en stor koncern på det danske bilmarked, Autosource Group.

Alle aktuelle leasingtilbud samlet ét sted

Med 1,3 millioner årlige besøgende er findleasing.dk Danmarks førende leasingportal, og det er der en meget simpel grund til.

De har nemlig gjort det muligt lynhurtigt at kunne få et brugervenligt og gennemsigtigt overblik over alle aktuelle leasingtilbud ét samlet sted uden at skulle besøge alverdens forskellige forhandlersider.

På hjemmesiden kan man nemt og hurtigt dele omkostningerne op og på den måde sammenligne “pærer og bananer”, som medstifteren Morten Grønhøj forklarer det og uddyber:

“På mange andre leasingplatforme kan man ofte kun søge på månedlig ydelse, men det er langt fra den rigtige måde at sammenligne leasingtilbud på.

På vores nye hjemmeside har vi lavet en prisberegner, som helt automatisk finder ud af det billigste tilbud i forhold til totalomkostningen, som er det væsentlige at kigge på.”

Når du bruger prisberegneren, kan du tilpasse leasingen til lige netop dit budget ved eksempelvis at indstille på den månedlige ydelse og udbetalingen.

Leasingberegneren har været en stor succes. Så stor, at FindLeasing er danskernes foretrukne leasingportal.

Men det er ikke kun leasingkunderne, der har fået øjnene op for den smarte leasingberegner.

Opkøbt af stor fynsk koncern

En markant spiller på bilmarkedet har været så interesseret i den populære portal, at de har opkøbt FindLeasing.

Det er virksomheden Autosource Group, der med 81 mand og hovedsæde i Odense ser store muligheder i FindLeasing – både fra et forbruger- og forhandlerperspektiv.

FindLeasings portal er nemlig lige det, de mangler for at indfri ambitionen om at automatisere og digitalisere autobranchen:

“Vi bestræber os på hele tiden at udbygge vores samlede platforme. Vores mål er at udvikle og automatisere autobranchen og mere convenience for både forhandlerne og kunderne.

Og her passer FindLeasing 100% ind i vores setup,” lyder det fra Autosource Groups direktør, Kent Bernsdorf, og uddyber:

“Vi sælger jo ikke noget til kunderne, det gør bilforhandlerne. Vores ypperste opgave er at levere de bedst mulige værktøjer, så forhandlerne og kunderne møder hinanden på bedste vis.”

Hos Autosource Group er målsætningen at tilbyde bilforhandlere ét ultimativt, samlet system fra de modtager et lead på nettet og til, at de sidder med en underskrevet leasingaftale.

Medstifteren af FindLeasing, Morten Grønhøj, og resten af Aalborg-teamet fortsætter i det nye, større setup hos Autosource Group og ser frem til at gøre tilværelsen endnu bedre for leasingforhandlere og -kunder:

“Vi har jo lavet leasingberegneren, som forhandlerne fremover kan få ud på deres hjemmesider, så de slipper for at lave en masse manuelt arbejde. Vi har også allerede planer for at gøre tingene endnu nemmere.

Når man ser en leasingaftale i dag, ved man eksempelvis ikke, hvad bilens restværdi er. Programmet vil på sigt fortælle, om det er et godt tilbud og være så brugervenligt som muligt,” forklarer Morten.

Han kan også røbe, at de både hos FindLeasing og Autosource Group helt uafhængigt af hinanden har modtaget flere kundeønsker de seneste år om, at de to parter skulle finde sammen.

Store udenlandsdrømme

Ambitionen for opkøbet af FindLeasing og fremtidige samarbejde er store og rækker også uden for de danske landegrænser.

“I Autosource Group har vi haft 100% vækst det sidste år. Næste skridt er at skalere yderligere og for alvor nå ud i flere lande.

Her er de mange komplementære muligheder i FindLeasings værktøjer en væsentlig faktor,” fortæller ejeren af Autosource Group og uddyber:

“Det er selvfølgelig et vigtigt skridt på vejen mod at vækste yderligere i Danmark, men også i Europa. Vi har allerede underskrevet en aftale i Norge, og vi forventer også at være køreklar i Tyskland i år.”

Hvis man ikke allerede er bekendt med den populære leasingberegner, så kan man tjekke den ud her.

Del artikel

Andre læser også