Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Store Marthadag: Se den elskede filmklassiker i biografen

Af Nathalia Hentze Nielsen

Snart kan du få et nostalgisk gensyn med Erik Ballings danske filmklassiker fra 1967.

Nordisk Film Biografer i Aalborg fejrer nemlig Store Marthadag den 4. maj med to forestillinger: klokken 12.00 og klokken 14.00.

Den ene, kl. 12.00, er i City Syd biografen og den anden, kl. 14.00, er i Kennedy.

Gensyn med store danske skuespillere

Martha er et gammelt og rustent, men elsket fragtskib, der i mange år har sejlet i Det Græske Øhav.

Under en helt normalt sejlads møder besætningen en konkurrent.

Det norske skib ‘Harald’, der er langt større og nyere end deres ellers skønne ‘Martha’.

Besætningen må nu begive sig ud på et risikabelt togt gennem et farligt stræde, for at nå en bestemt havn før den norske konkurrent.

Glæd dig til et gensyn med bl.a. Ove Sprogøe, Morten Grunwald og Poul Reichhardt.

Visningen er en del af Nordisk Film Biografers koncept “Filmklassikere i biografen”, hvor de hver måned viser en dansk film, som har gjort særligt indtryk på publikum.

Læs mere om Store Marthedag og køb billetter her.

Del artikel