Fik hold i ryggen: Mand måtte reddes ud af støbeform
Nordjyllands Beredskab blev her til aften kaldt ud til en redningsaktion på Assensvej i Aalborg, hvor Siemens holder til.
En mand var i gang med at arbejde i en støbeform til en vindmølle, men så sprang en gammel skade op i hans ryg.
Han fik pludselig kraftigt hold i ryggen, og derfor kunne han ikke selv komme op af støbeformen igen.
Nordjyllands Beredskab fik manden op ved hjælp af specialudstyr og lidt råstyrke.
Manden er kørt til sygehuset i en ambulance.