Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hærværk mod børnefigurer i Aalborg: Nu tages sagen op af vred politiker

boernehave-stjernen-1024x741
Privatfoto

En hændelse ved børnehaven Stjernen i Aalborg i denne uge skaber lige nu store overskrifter i hele landet.

Det skyldes, at flere børnefigurer på facaden var blevet halshugget.

Facaden viste glade børn som figurer som et symbol på, at her var der trygt og skønt.

Men et hærværk har nu rystet hele nabolaget, og medier som TV 2 og B.T. har allerede omtalt sagen.

For det var ikke tilfældigt, hvilke figurer, som blev ramt.

Alle børnefigurerne med en mørkere hud havde nemlig fået skåret hovedet af.

Det kunne TV 2 Nord som de første fortælle, og kort efter havde børnehaven i Aalborgs Vestby fjernet alle figurerne.

Hærværk mod børnefigurer i Aalborg: Nu tages sagen op af vred politiker
Privatfoto

Nu tages sagen op politisk

Men her slutter sagen ikke.

For byrådsmedlem Victor Holmfort tager nu sagen op politisk.

Han ønsker den behandlet i Børne- og Undervisningsudvalget.

Det skriver han i en pressemeddelelse.

“Dette er dybt forkasteligt, og hører ingen steder hjemme.

Hverken her i Aalborg kommune eller i resten af landet.

Jeg og Enhedslisten Aalborg fordømmer på det allerkraftigste dette angreb.

Uanset hvilke motiver der måtte lægge bag gerningspersonens handlinger, så må konklusionen være den samme, der er intet der kan retfærdiggøre sådan en handling,” lyder det fra politikeren.

Hærværk mod børnefigurer i Aalborg: Nu tages sagen op af vred politiker
Privatfoto

Han fortsætter;

“Som medlem af Børne- og Undervisningsudvalget her i Aalborg kommune har jeg bedt forvaltningen om at komme med en redegørelse for hvordan de har tænkt sig at støtte de børn og familier der er berørt der er tilknyttet Børnehaven Stjernen, og ligeledes omfanget af sådanne hændelser i det hele taget.”

På Facebook skriver SF-politiker Claudia Simoni fra Aalborg;

“Det er dybt afskyeligt, især når det rammer en børnehave. Børn skal mødes af tryghed. Ikke had.”

Det har ikke været muligt at få en kommentar fra en leder fra børnehaven Stjernen eller fra Børne- og Unge forvaltningen i Aalborg.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.