Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Festligt efterår i Musikkens Hus: Disse koncerter skal du opleve

Af Stine Kjølby Christensen

Den historiske, varme sommer stod på en lang række musikalske oplevelser for alle generationer.

Ugentligt blev aalborgenserne lokket til den ene koncert efter den anden, og det er da også næsten umuligt at sige nej til smukke toner under åben himmel og med en øl i hånden.

Nu er den kolde øl udskiftet med kølige temperaturer, og bybilledet stråler af varme efterårsfarver fra hele paletten. Det betyder dog ikke, at de musikalske oplevelser skal pakkes langt væk i samme skuffe som shorts og korte ærmer.

Musikkens Hus kan eksempelvis præsentere et stjernespækket efterårsprogram, hvor der både bliver mulighed for at gense en lang række erfarne stjerner – men også en unik mulighed for at stifte bekendtskab med helt nye stjerneskud på musikhimlen.

Vi har samlet tre udvalgte af efterårets absolut must-see.

Du kan se hele efterårets program her.

FOOL, 1/11:

FOOL ønsker at levere levende musik, der står for ægte følelser og uden at gå på kompromis med musik som en kunstart. Det er måske derfor ikke selve kunstnernavnet, der først afslører de fængende melodier, som de fleste af os har lagt ører til inden for det sidste års tid.

På ydmyg vis har sanger AÐRIAN og producer JABS sat sine fodspor i danskernes musiske bevidsthed, og har blandt andet leveret singler som “Strapped”, “Outcast” og “Live a Little”. Singlerne har haft hyppig rotation på radio og opnået topplaceringer på diverse streamingtjenester med op mod 20 millioner afspilninger.

Duoen er aldersmæssigt adskilt af et helt årti, men det betyder ikke, at deres stil er hverken usammenhængende eller fortænkt. Tværtimod har duoen formået at danne et bemærkelsesværdigt samarbejde, der leverer det ene hit efter det andet.

Den musikalske duo er desuden old-school-kunstneriske i deres tilgang til musikken og laver alt selv.

Koncerten med FOOL bliver i Musikkens Hus’ intimsal – og her er lagt op til mere end “bare” en fest – men også en musikalsk oplevelse, man burde unde sig selv med, inden gruppen vokser ud af intimkoncerterne, når de for alvor stiger til tops.

Festligt efterår i Musikkens Hus: Disse koncerter skal du opleve

Du kan købe billetter til koncerten her.

OBS: Som ClubAalborg-medlem sparer du lige nu 25 % på billetterne til koncerten. Bliv medlem lige her.

Jacob Bellens, 3/11:

Den karismatiske sanger og sangskriver Jacob Bellens har efterhånden en lang musikalsk karriere bag sig, hvor han først blev kendt som forsanger i bandet I Got You On Tape.

Nu er han gået solo og d. 3. november giver han en enestående akustisk koncert i Musikkens Hus. Med sig er udvalgte sange fra hans kunstneriske repertoire, samt nyt og uprøvet materiale fremført på cello, bas og klaver.

”Jeg glæder mig til at spille disse koncerter, da jeg i noget tid har haft lyst til at prøve denne sammensætning af instrumenter af. Til koncerterne vil jeg udvælge og sammensætte en pulje sange, der passer til udtrykket,” fortæller Jacob til Musikkens Hus.

Festligt efterår i Musikkens Hus: Disse koncerter skal du opleve

Du kan købe billetter til koncerten her.

OBS: Som ClubAalborg-medlem sparer du lige nu 25 % på billetterne til koncerten. Bliv medlem lige her.

TV2 PLAYLISTEN, 29/11:

Også sidste år lagde Musikkens Hus lokaler til TV2 PLAYLISTEN 2018, der blev sendt nytårsaften på TV2.

Optagelserne sker d. 29/11, og ligesom sidste år kan publikum se frem til et brag af en nytårsfest med en lang række kendte stjerner.

Sidste år gæstede blandt andre Gulddreng, Burhan G, Infernal og Nabiha det store hitlisteshow i intimsalen – og Musikkens Hus vil gerne garantere, at årets program bliver mindst ligeså stjernespækket.

Aftenens show kommer igen i år til at foregå i Musikkens Hus intimsal, hvilket vil sige, at der bliver rig mulighed for at komme tæt på nogle af Danmarks største stjerner, der skal levere en nytårsfest, som du sent vil glemme.

Værter og solister bliver offentliggjort løbende, men da billetterne er begrænsede og kun koster 250 kr., er det en god idé allerede nu at sikre sig sin plads i salen – og på skærmen.

Du kan købe billet til TV2 PLAYLISTEN her.

Festligt efterår i Musikkens Hus: Disse koncerter skal du opleve

Del artikel

Andre læser også