Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Festklar: Ny café i Aalborg holder stort julefrokost-event på Havnen

Af Michael Qureshi
Sådan så der ud inde på Bla Bla
Sådan så der ud inde på Bla Bla

Annonce

Bla Bla er Aalborgs nyeste Café i det spirende restaurantmiljø i byen.

De overtog lokalerne fra Café Stygge i Vesterå tidligere på måneden, og har ambitioner om at skabe en god og hyggelig spiseoplevelse kombineret med drinks senere på aftenen.

Selv om Bla Bla lige er kommet ud af starthullerne som nyt sted, så har de allerede lagt store planer på julefrokost-delen. Vi træder snart ind i oktober, og før vi ser os om, er det julefrokost-tid.

Går hele vejen på Havnefronten

Der går Bla Bla hele vejen med to store julefrokost-events på Havnefronten i samarbejde med Mitzi Event. Derudover afholdes der også julefrokoster i caféen med start fra 17. november.

På Havnen bliver det både med en traditionel julebuffet og derudover en italiensk inspireret buffet. Kendis-DJ Dan Rachlin kommer og spiller op til den store fest.

Festklar: Ny café i Aalborg holder stort julefrokost-event på Havnen

Datoerne til festerne på Havnefronten er fredag 15. december og lørdag 16. december, og det bliver i Universitetsbygningen Create med udsigt over Fjorden.

“Der er nok nogen, som godt kan være trætte af den klassiske julefrokost-buffet, så vi valgte at supplere med en lækker italiensk inspireret.

Så er der i hvert fald ingen, som går skuffede hjem, og vi sørger for, at der er noget godt til alle. Derudover er det nogle helt fantastiske rammer at holde en julefrokost i med en fantastisk udsigt og lækre lokaler,” fortæller Vibeke, der er bestyrer på Bla Bla.

Samler borde med singler

Julefrokosterne på Havnefronten henvender sig både til mindre- og mellemstore virksomheder samt private.

“Der er en del virksomheder, som ikke kan overskue at holde julefrokosten i huset, og gerne vil have en fest med mange mennesker. Det kan man her. Men det er også, hvis man er venne- eller venindegrupper afsted.

Faktisk har vi også gjort det sådan i bookingsystemet, at hvis man er single, så kan man også krydse et felt, og så kommer man til at sidde ved siden af andre singler. Så det bliver en god blanding af festglade mennesker,” forklarer Vibeke.

Det koster 475 kr. per billet, og i baren koster drinks eller øl 30 kr.

Du kan booke lige her

Bryder ikke festen op

Så er der julefrokosterne i Bla Bla Caféen. De starter fredag den 17. november, og kører så hver weekend frem til lørdag den 16. december.

Det bliver med velkomstdrink, julebuffet, kaffe og en gedigen fest efterfølgende. Prisen bliver 325 per person, og det appellerer nok også til en del julefrokost-selskaber.

“Fordelen hos os er, at festen ikke bryder op, når man nærmer sig midnat. Her bliver man fra spisning til den fede fest senere på natten. Der bliver ikke noget med at skulle trave frem og tilbage i Aalborgs gader efter midnat for at finde et sted, som alle gider at gå hen. Vi har maden og festen på samme lokation,” lyder det fra Vibeke fra Bla Bla.

Der kan du booke bord på 9363 4300

Bla Bla åbnede i den første uge af september.

Navnet kommer af, at man ønsker at fremme dialogen, når man er ude og spise.

“Alt for ofte kommer man på en café eller restaurant, hvor hele bordet sidder og kigger på deres mobiltelefoner. Vi vil gerne opfordre folk til at skabe dialogen og være i nuet. Vi kommer blandt andet til at have en masse berømte citater og statements på væggene, som gerne skulle få gang i snakken ved bordene,” sagde Gert Ingemann til MigogAalborg om konceptet.

Du kan læse mere om Bla Bla her

Del artikel

Andre læser også