Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Jonah-Blacksmith-Tour-1

Weekenden bliver alt andet end kedelig i Aalborg.

Uanset om du er til fest, spænding eller bare leder efter noget hyggeligt at lave, er der masser at kaste sig over.

Læs med og se vores bud på, hvad du ikke må gå glip af i Aalborg denne weekend:

Romsmagning med ROMeriet

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Tag med på en smagfuld rejse i rommens verden, når ROMeriet inviterer til romsmagning hos Aalborg Streetfood.

Her kan du smage hele ni forskellige rom fra forskellige lande, og blive guidet gennem både smagsnuancer og historier af Michael fra ROMeriet.

Undervejs får du indblik i de klassiske romstilarter fra tør og krydret til sød og rund.

Det er en oplagt aften for både nysgerrige nybegyndere og erfarne romelskere, hvor der er god tid til både spørgsmål og hyggelig stemning.

Læs mere og køb dine billetter her.

Tid:
Fredag d. 17. april kl. 18:30-21:00

Sted:

Eventhallen, Aalborg Streetfood
Skudehavnsvej 35, 9000 Aalborg

Pris:

399 kr. pr. person.

Rama Festival

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

RAMA Festival vender tilbage med et stærkt program fyldt med koncerter fra lokale artister og bands.

Festivalen er arrangeret af studerende fra Det Jyske Musikkonservatorium, og byder på alt fra pop og funk til elektroniske beats og eksperimenterende musik.

Alle koncerter er gratis, så du kan frit gå på opdagelse i programmet og opleve nye navne fra den danske musikscene.

I år kan du blandt andet se frem til at høre Åh Buster, Søvnmønster, Dolo Rich, Freja Hjort og mange mange flere.

Se alle artisterne lige her.

Glæd dig til to dage med masser af live musik og god stemning – helt gratis!

Se det fulde program lige her.

Tid:
17. og 18. april

Sted:

Det Jyske Musikkonservatorium
Musikkens Plads 1

Pris:

Fri entré

Koncert med BÆNCH og CHRIT på Studenterhuset

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Der er lagt i ovnen til en intens aften på Studenterhuset, når det danske rockband BÆNCH indtager scenen.

Bandet har de seneste år markeret sig som et af de mest spændende nye navne på den danske rockscene med en lyd, der balancerer mellem mørke guitarelementer, tunge synthflader og en intens, længselsfuld vokal. Resultatet er en både rå og stemningsmættet lyd, der har vakt opsigt langt ud over landets grænser.

BÆNCH er aktuelle med debut-EP’en GO GO GO, hvor flere numre har ramt både P6 og P3, og hvor også internationale radiostationer som Amazing Radio i New York og London samt BBC1 har taget godt imod dem. Live har de allerede bevist deres format med udsolgte shows og stærke festivaloptrædener på blandt andet Roskilde Festival, SPOT Festival og by:Larm.

Aftenen bliver åbnet af CHRIT – et dansk punk/rockband fra Aalborg, der beskriver deres lyd med deres egen betegnelse “voodoopunk.”

Når CHRIT går på scenen er der garanti for energi, attitude og en liveoplevelse, der både overrasker og river publikum med. De har allerede markeret sig på den aalborgensiske musikscene med blandt andet en semifinaleplads i BandBattle, udsolgte koncerter og supportjobs for internationale navne.

Med debut-EP’en “IT’S CHRITNEY BITCH” fra 2026 har de for alvor sat deres aftryk som et band i udvikling, der både er skarpt, støjende og underholdende på samme tid.

Glæd dig til en aften med rå energi, nye danske rockstemmer og masser af intens live-musik – og så endda for den nette sum af 75 kr.

Læs mere og køb billet lige her.

Hvor:
Studenterhuset, Store sal
Gammeltorv 10, 9000 Aalborg

Hvornår:

Fredag d. 17. april kl. 21.00

Pris:

75 kr.

The Bowie Tribute på Skråen

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Glæd dig til en aften i selskab med nogle af David Bowies største hits, når The Bowie Tribute indtager Skråen.

Her kan du opleve klassikere som Heroes, Let’s Dance og Ziggy Stardust i en intens og stemningsfuld livefortolkning, leveret med stor respekt for originalerne.

The Bowie Tribute har i årevis begejstret publikum på både klubber og festivaler, og er måske Europas bedste bud på et Bowie-tribute-band.

Der lagt op til en koncertoplevelse, der kommer helt tæt på Bowie-universet.

Skynd dig at booke billetter her.

Tid:
Fredag d. 17. april kl. 20.00

Sted:

Skråen
Kjellerups Torv 1, 9000 Aalborg

Pris:

295 kr. pr. person

Show med Katrine Bille

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Glæd jer til en skøn oplevelse for hele familien, når Katrine Bille gæster Aalborg Zoo med et musikalsk show fyldt med sang, leg og godt humør.

Katrine er kendt fra populære Ramasjang-programmer som “Luk op, luk i”, “Sommer i Ramasjang” og “LilleNørd”, og hendes smittende energi og varme udtryk gør hende til et stort hit blandt børn.

På scenen får hun selskab af to dygtige musikere, og sammen bringer de velkendte sange til live.

Se frem til en sjov, lærerig og underholdende koncert på Zoofari-scenen, hvor både børn og voksne kan synge med og være med.

Hvor:
Zoofariscenen, Aalborg Zoo
Mølleparkvej 63, 9000 Aalborg

Hvornår:

Fredag d. 17. april kl. 19.00

Pris:

Almindelig entré til Zoo

Åbningsfest på Rundt om Bordet

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Der er dømt fest, fællesskab og konkurrence, når Rundt om Bordet endelig slår dørene op i Aalborg.

Konceptet tager udgangspunkt i det klassiske bordtennisspil, men her handler det om meget mere end bare bat og bolde. Det handler om at samles, uanset om det er til en intens duel rundt om bordet, eller med en iskold drink i hånden.

Bag baren venter et spændende udvalg af hjemmelavede “taptails”, cocktails direkte fra hanen, hvor der er kælet for både smag og detaljer.

Åbningsweekenden byder på masser af liv og aktiviteter. Fredag skydes det hele i gang med grand opening, DJ og turneringer med ekstraordinære præmier, mens lørdag står i Streetammos tegn med endnu flere konkurrencer og festlig stemning.

Og som prikken over i’et kan du hele natten nyde seks forskellige taptails til kun 50 kroner stykket.

Læs mere lige her.

Hvor:
Rundt om Bordet
Jomfru Ane Gade 3, 9000 Aalborg

Hvornår:

Fredag d. 17. & 18. april kl. 20.00

Pris:

Fri entré

Instore Event med Jonah Blacksmith på Lakridspizza

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Der er ekstra god grund til at kigge forbi Lakridspizza, når Record Store Day løber af stablen den 18. april.

Her kan du nemlig opleve et intimt instore-event med Jonah Blacksmith, som kigger forbi med guitar og banjo i forbindelse med deres nye vinyludgivelse af deres seneste album “Ages.”

Der er lagt op til en helt særlig stemning med live musik tæt på, og masser af liv i butikken hele dagen.

Lakridspizza åbner klokken 8 og lukker først igen klokken 18. Allerede 6.30 sørger Kaffebaren for, at de ventende får varm kaffe, og så har Lakridspizza købt rundstykker til de 50 første betalende kunder.

Læs mere her.

Hvor:
Lakridspizza
Nørregade 21, 9000 Aalborg

Hvornår:

Lørdag d. 18. april kl. 8-18

Pris:

Fri entré

Støt Kræftens Bekæmpelse: Social Run og loppemarked

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Der er både sved på panden og varme i hjertet, når Sportshøjskolen i Aalborg inviterer til indsamlingsdag lørdag den 18. april.

Her kan du snøre løbeskoene og deltage i et hyggeligt social run på enten 5 eller 10 kilometer med start kl. 12, eller bare kigge forbi og nyde stemningen.

Sportshøjskolen summer nemlig af liv med loppemarked, friskbagte surdejsboller og masser af god energi.

For kun 50 kr. kan du både deltage i løbet og få en bolle med smør og ost bagefter.
Springer du løbet over, koster en bmo 30 kr. stykket.

Hele overskuddet går ubeskåret til Kræftens Bekæmpelse.

Så tag en ven under armen eller mød op alene, og vær med til en dag, hvor fællesskab og velgørenhed går hånd i hånd.

Læs mere på deres facebookbegivenhed her, og tryk meget gerne deltager, så de ved hvor mange boller de skal bage.

Hvor:
Sportshøjskolen
Annebergvej 55, 9000 Aalborg

Hvornår:

Lørdag d. 18. april kl. 11

Pris:

Fri entré

Loppemarked i Sundparken

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Gør et godt kup når der afholdes loppemarked i Sundparken Aktivitetshus den 18. april.

Her kan du gå på opdagelse blandt både indendørs og udendørs boder, med alverdens spændende loppefund.

Der vil også være mulighed for at købe mad og drikke undervejs.

Læs mere her.

Hvor:
Aktivitetshuset Sallingsundvej
Sallingsundvej 75, 9220 Aalborg

Hvornår:

Lørdag d. 18. april kl. 10-15

Pris:

Fri entré

Fortidsmindedag: Besøg Nordjysk spøgelseskirke og gå på opdagelse i fortidens mysterier

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

En forladt kirke. Skjulte stencirkler i skovens dyb. Spor fra mennesker, der levede for tusinder af år siden.

Når Fortidsmindedag løber af stablen den 18. og 19. april, får du en sjælden chance for at komme helt tæt på nogle af Nordjyllands mest gådefulde steder.

Lørdag åbnes dørene til Buderup Ødekirke. En øde middelalderkirke, der har stået forladt i over 100 år, og normalt er lukket for offentligheden. Her kan du træde ind i stilheden og høre om den over 800 år gamle kirke og dens liv gennem tiden.

Søndag går turen til Rold Skov, hvor du kan opleve et skjult bronzealderlandskab med gravhøje, stencirkler og gamle spor fra mennesker, der levede her for mere end 3000 år siden.

Begge ture er gratis og guidet af arkæologer. En sjælden mulighed for at opleve historien helt tæt på.

Læs mere her.

Hvor:
Parkeringspladsen ved Buderup Ødekirke
Buderupholmvej 34, 9530 Støvring

&

Rebild Kirkevej ved søerne, Skørping

Hvornår:

Lørdag d. 18. april kl. 10 & Søndag d. 19. april kl. 10

Pris:

Fri entré

Korsangens Dag i Musikkens Hus

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Oplev fællesskab og sangglæde, når Korsangens Dag samler kor fra hele Aalborg til en stemningsfuld dag i Musikkens Hus.

Her kan du nyde koncerter fra flere nordjyske kor, og endda selv synge med på fællessange undervejs. Dagens program bindes sammen af konferencier Tine Ohrt Højgaard.

Der er gratis entré, så det er bare at kigge forbi og lade sig rive med af musikken.

Læs mere og se hele programmet her.

Hvor:
Musikkens Hus
Musikkens Plads 1, 9000 Aalborg

Hvornår:

Lørdag d. 18. april kl. 11:00-15:30

Pris:

Fri entré

Buller inviterer til fødselsdagsfest

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Der er lagt op til en dag fyldt med fest og familiehygge, når Buller fejrer fødselsdag den 18. april.

Dagen byder blandt andet på en stor maskotmarch, hvor du kan møde alle Bullers maskotvenner. Herudover vil der være masser af sjove aktiviteter for børn som ballondyr og meet’n’greets.

I kan også glæde jer til gratis kagemand (på 50 meter), saftevand og kaffe. Og de første 100 børn får også en slikpose med hjem!

Alt det og meget mere kan I glæde jer til på Bullers fødselsdag. Det bliver uden tvivl en hyggelig og festlig dag for hele familien, fyldt med smil og underholdning.

Se hele programmet her.

Hvor:
Aalborg Storcenter
Hobrovej 452, 9200 Aalborg

Hvornår:

Lørdag d. 18. april kl. 10-16

Pris:

Fri entré

Social Run med Team Rynkeby og BreadByKaerup

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Snør løbeskoene og vær med til en hyggelig løbetur for en god sag, når Team Rynkeby og BreadbyKaerup inviterer til Social Run i Aalborg.

Turen starter ved Vestby Station med fælles opvarmning, hvorefter deltagerne sendes afsted på en cirka 6 km rute gennem byen. Der er forskellige tempogrupper, så alle kan være med, uanset om du vil løbe, jogge eller gå en kortere rute.

Efter turen venter der kaffe, kolde drikke og lækre boller med ost fra BreadByKaerup.

Hele overskuddet går til børn med kritiske sygdomme.

For kun 150 kr. får du både motion, hygge, bmo’er, kaffe, og det bedste af det hele: mulighed for at støtte en vigtig sag.

Skynd dig at købe din billet lige her.

Hvor:
Pladsen nedenfor Aalborg Vestby Station (Lindholmssti 3)

Hvornår:

Søndag d. 19. april kl. 10

Pris:

150 kr.

Speeddating i Aalborg

Festival, speeddating og loppemarked: Så meget sker der i weekenden i Aalborg

Er du mellem 35 og 45 år, og leder efter kærligheden?

Så er dette event lige noget for dig!

Speed dating en sjov og uformel måde at møde nye mennesker på. Her får du mulighed for at komme på op til 12 korte dates, hvor hver samtale varer 7–10 minutter. Undervejs noterer du, hvem du gerne vil i kontakt med igen, og efter eventet får du besked, hvis der er et match.

Arrangementet starter med en kort introduktion, så alle er godt klædt på, og der er tid til at mingle inden selve datingen går i gang.

Det kan måske føles lidt grænseoverskridende, men husk, at alle de andre er i samme situation som dig. Du tør godt!

Læs mere og køb billet lige her. Men skynd dig – der er kun få tilbage!

Hvor:
Borgergade 2, 9000 Aalborg

Hvornår:

Søndag d. 19. april kl. 15:00-17:30

Pris:

175 kr.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.