Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fester fylder byen: Masser af liv i gaderne i Aalborg i weekenden

Af Simone Vestergaard

Torsdag i sidste uge startede Aalborg Festivals – og der er stadig fuld gang i byen.

I denne weekend bugner det med events i alle afskygninger, og i dag bliver midtbyen proppet med alt fra cykler – musik og skywalk.

Den officielle åbning af Salling ROOFTOP sker i dag kl. 10, hvor alle interesserede har mulighed for at besøge måske byens bedste udsigt.

Man kan glæde sig til at se et spektakulært byrum på hele 1.400 kvadratmeter med udsigt over både by og fjord.

Salling ROOFTOP byder på et væksthus med café og bar, en amfitrappe, hyggelige loungeområder og ikke mindst den angstprovokerende skywalk mere end 30 meter over Algade Torv. Du kan se alle vores billeder fra torsdagens Pre-Opening her

Fester fylder byen: Masser af liv i gaderne i Aalborg i weekenden

Militærparade

Midtbyen bliver fra klokken 10.00 fredag også fyldt med uniformer. 220 nye soldater går march igennem Aalborgs centrale gader. Det starter med parade på Havnefronten, og herefter marcherer rekrutterne igennem gaderne op til Aalborg Kongres & Kultur Center.

Kæmpe gadeløb med profiler

Midtbyens gader bliver fyldt til randen, når Danmarks største gadeløb for professionelle cykelryttere, SpilNu.dk Grand Prix, starter i aften.

Løbet tæller blandt andet Tour de France profilerne Michael Valgren, Jesper Hansen og Søren Kragh Andersen. Derudover har Matti Breschel også meldt sig klar til start kl. 18.45.

Læs mere om ruten her.

Det populære kommentatorpar Dennis Ritter og Rolf Sørensen speaker løbet, der har start og mål ved Gabels Torv.

Inden de professionelle kommer fra start, så er der børnecykelløb, hvor dit barn har mulighed for at køre på de afspærrede gader i midtbyen. Læs mere her.

Tre store musikfester i midtbyen

METROPOL rammer Aalborg i aften med en to dages vild gadefest, der strækker sig fra fredag til lørdag.

Fredag er fyldt med populære navne som Emil Stabil, Jada, Fouli og ZK, og musikken spiller fra kl. 17-23 – med efterfølgende afterparty på Studenterhuset.

Alt spærres af rundt omkring Gl. Torv, så folk rigtig har mulighed for at feste igennem.

Fester fylder byen: Masser af liv i gaderne i Aalborg i weekenden

Karolinelund får besøg af én af Danmarks bedste DJ’s når Kato ligger vejen forbi i aften. Han ved om nogen, hvordan man skruer hits sammen, og igennem en årrække har han opnået kultstatus på klubber og spillesteder i hele Danmark.

Inden Kato går på scenen spiller Boye og Sigvardt support.

Billetter kan købes ved indgangen til Karolinelund fra kl. 18, og koncerten starter kl. 20.

Er man mere til dansk rock i verdensklasse, så spiller rocklegenderne Dizzy Mizz Lizzy i Skovdalen i aften kl. 20.

Den populære trio har været i musikbranchen i over 20 år, og i aften kan publikum glæde sig til at høre nye sange fra deres seneste album, samt gamle klassikere som ”Silverflame”.

Inden de går på, spiller det nye stjerneskud Carl Emil Petersen support.

Der garanteres, uanset vejr og vind, en fed aften – ligemeget om man er tilstede i Karolinelund, Skovdalen eller Gl. Torv.

Er du sulten?

Morgenmad, frokost eller aftensmad? Få inspiration til hvor i kan spise i Aalborg i MigogAalborgs spiseguide. I spiseguiden finder du blandt andet nøje udvalgte restauranter, caféer, take-away steder der ligger i Aalborg. Tjek det ud lige her.

Du kan hente spiseguiden ned på din telefon, så du altid har den lige ved hånden. Og den er helt gratis for dig at bruge.

Åbn din browser (Safari) -> gå ind på https://migogaalborg.dk/spiseguide/ -> Tryk på det midterste ikon i menulinjen i bunden -> Føj til hjemmeskærm

OG voilá! Så har I altid et stort overblik lige ved hånden, når der skal besluttes hvor I skal spise. 

Fester fylder byen: Masser af liv i gaderne i Aalborg i weekenden

Musik

24/8 Dizzy Mizz Lizzy + Carl Emil Petersen // Skovrock i Skovdalen kl. 20
24/8 KATO + support: Boye og Sigvardt // Fredagsfest i Karolinelund kl. 20
24/8 Casper Dybdahl Kvartet // Afterparty på Skråen kl. 22.30
24/8 Metropol 2018 på Gammeltorv kl. 19.30 (d. 24.-26.)
24/8 Livemusik med Ulriksmusic på Aalborg Streetfood kl. 18
25/8 Jazz på havnen ved Aalborg Streetfood kl. 14
25/8 CV Jørgensen + Sort Sol // Skovrock i Skovdalen kl. 20 (udsolgt)

Events

24/8 Aalborg Festivals
24/8 Officiel åbning af Salling Rooftop Aalborg kl. 10
24/8 Dine & Cava // Cava Dinner hos Restaurant D’Wine kl. 18.30
25/8 Audi Aalborg Raceday 2018, på Sæby køreteknisk anlæg kl. 11
26/8 Bagagerumsmarked ved Bilka kl. 10

Opsætninger

24/8 La Soirée –  Spejlteltet Paradiso, på Teglgårds Plads kl. 20 (d. 24-25.)
25/8 Åbent hus hos House of Concrete kl. 17
25/8 Sensommer lagersalg hos D’Wine Bar, i Nørresundby kl. 10
25/8 Lækker lørdag hos D’Wine Bar kl. 16
25/8 Oplev skønne kniplinger til årets knipledag, på Aalborg Historiske Museum kl. 10
26/8 SUP yoga intro i Vestre Fjordpark kl. 17
26/8 Dunkelfolket spiller eventyret om Snehvide, på Kunsten kl. 17
26/8 Guidet tur på Limfjorden, ved Springeren kl. 11

For børnefamilierne

24/8 Spilnu.dk Grand Prix børnecykelløb i Aalborg, kl. 15
25/8 Hr. Skæg i Fårup Sommerland kl. 13
25/8 Børnekulturfestival i Aalborg Zoologiske Have kl. 11
25/8 Kom til forpremiere på ‘De utrolige 2’, i Nordisk Film Biografer kl. 10
25/8 Udsigtstårnet: Design i LEGO – træd ind i Minecraft, på Utzon kl. 10 (d. 25.-26.)
26/8 Søndagstur på Kunsten kl. 14
26/8 Arkitekturvandring – se Aalborg Havnefront i fugleperspektiv, kl. 13
26/8 Sjov Søndagslegeland i DGI Huset Nordkraft kl. 12

Husk også at hente MigogAalborgs app, Eventmap, som samler alle begivenheder i Aalborg.

Download af app’en er gratis og ganske simpel:

Åbn din browser (Safari/Chrome) -> gå ind på eventmap.dk -> Følg guiden på skærmen – 10 sekunder senere har du EventMap på din telefon.

Del artikel

Andre læser også