Fem kilometer i den gale retning: Narkopåvirket spøgelsesbilist anholdt

Det kunne være endt helt galt på E45 Nordjyske Motorvej sent onsdag aften.
Omkring klokken 23 fik Nordjyllands Politi flere henvendelser fra bekymrede borgere, der havde observeret en spøgelsesbilist kørende i det forkerte spor syd for Aalborg – omkring Haverslev.
Først efter fem kilometer i den gale retning blev personen stoppet.
” Vi har anholdt en 31-årig mand, som vi mistænker var påvirket af narkotika,” fortæller vagtchef hos Nordjyllands Politi Jesper Sørensen til TV2 Nord.
Manden var også frakendt kørekortet. Nu venter et retsligt efterspil.