Lattergaranti i Aalborg: Fem kendte komikere klar med kæmpe comedyshow
Don’t change a winning formula.
Det gamle ordsprog holder stadig stik, når Comedy Ballroom for syvende gang indtager Aalborg.
Fem kendte komikere får hver især en lille halv time til at folde deres helt eget comedy-univers ud, og med årets lineup er der lagt op til en aften, hvor både den tørre humor, de skæve betragtninger, det akavede og det helt uforudsigelige får plads i AKKC’s Aalborghallen lørdag 25. september 2027 kl. 20.
Ruben Søltoft, Mark le Fêvre, Tobias Dybvad, Ane Høgsberg og Simon Tang er klar til Comedy Ball Room.
Dem kan vi glæde os til
Ruben Søltoft kan med sin lynhurtige timing, krøllede hjerne og et kropssprog, der næsten har sit eget liv, forvandle hverdagens mest almindelige situationer til noget helt absurd.
Publikum kender ham blandt andet fra Stormester, LOL, SJIT Happens og Minkavlerne, samt senest som vært på TV 2’s Fear Factor.
Mark le Fêvre leverer både jysk charme, tør selvironi og masser af genkendeligt bøvl. Han har en særlig evne til at finde humoren i de små frustrationer, de akavede øjeblikke og alt det, der følger med voksenlivet.
Mark har fyldt landets sale med sine anmelderroste onemanshows Heldig, Bøvl og Det fejler ik’ en skid og er samtidig kendt for TV2-hittet Stormester, hvor publikum efterhånden har set ham blive udsat for lidt af hvert.
Tobias Dybvad er heller ikke bange for at bore i det akavede. Med et skarpt blik for selvhøjtidelighed, hykleri og de tanker, man måske helst holder for sig selv, finder han humoren i det, de fleste andre ville skynde sig forbi.
Med fem storsælgende onemanshows samt programmer som Dybvaaaad og Verdensmænd, har han for længst fundet sin helt egen plads i dansk comedy.
Ane Høgsberg tager det helt almindelige hverdagsliv og rusker det godt igennem. Med perfekt timing, selvironi og mod til at udlevere sig selv, finder hun humoren i alt det, der ikke nødvendigvis ser særlig sjovt ud på papiret.
Hun vandt Zulu Comedy Gallas Talentpris i 2016 og har siden markeret sig som både TV-vært, forfatter, revyskuespiller og podcaster.
Simon Tang er aftenens vært, men nøjes ikke med at holde styr på tropperne. Han indtager også selv scenen med sine skarpe observationer og et godt blik for de situationer, vi helst ville glemme, men som er endnu sjovere at grine af.
Simon Tang vandt prisen for Årets Debutshow ved UP Comedy Festival 2024 med sit show Hele Molevitten, og blev tidligere nomineret til Årets Talent ved ZULU Comedy Galla.
Med fem forskellige comedy-universer på samme scene, er der lagt op til en aften med masser af variation, når de fem stærke komikere leverer skarpe jokes og masser af grin.
Billetter til Comedy Ballroom 2027 lørdag 25. september 2027 i AKKC/Aalborghallen er i salg.