Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fra lakrids-smagning til rom: Madfestival er fyldt med fede smagsoplevelser

99-Nordjysk-Madfestival-2021-124-2-1024x683
Arkivfoto

Nordjysk Madfestival er i den grad blevet en af årets største begivenheder på madfronten i Aalborg.

Med sin evne til at samle både lokale aalborgensere, nordjyder og øvrige gæster omkring gastronomien, har festivalen cementeret sin plads som en vigtig begivenhed her i Nordjylland.

I år vender Nordjysk Madfestival tilbage med endnu større ambitioner og et endnu mere spændende program.

Fra åbningsfesten den 22. august til afslutningen den 8. september, vil festivalen fylde Aalborg med adskillige events og store oplevelser på smagsfronten.

Uanset om du bor i Aalborg eller rundt omkring i Nordjylland, så er der noget for enhver til Nordjysk Madfestival 2024.

Der er også i år arrangeret de her særlige smagninger, som er noget helt ekstraordinært.

Hvor du kan få lov til at smage på noget af det allerbedste inden for hver sin særlige genre.

Fra champagne til rom, fra lakrids til vin, og endda en kombination af lyd og kaffe, lover årets festival at være en fest for sanserne.

Se alle de mange fede arrangementer i august og september i artiklen herunder

Vi har håndplukket fem af de mest spændende smagninger, du kan se frem til under festivalen.

Champagnesmagning på Aalborg Teater

23. august på Aalborg Teater

En af de mest unikke begivenheder ved årets madfestival er champagnesmagningen på Aalborg Teater den 23. august.

Guidet af den anerkendte vinekspert Rene Langdahl, får deltagerne mulighed for at smage nogle af de fineste champagner i en elegant teateratmosfære.

Denne smagning lover en luksuriøs oplevelse, hvor du kan udforske de komplekse smagsnoter i forskellige champagner og lære mere om deres historie og produktion.

Det er en enestående mulighed for champagneelskere og dem, der ønsker at fordybe sig i vinens fineste bobler.

Klik her for mere info på Champagnesmagning

Lakridsevent i Aalborg

25. august på Stjernepladsen

Den 25. august bliver Stjernepladsen omdannet til et paradis for lakridselskere.

Nordjysk Madfestival præsenterer en dag dedikeret til lakrids, hvor besøgende kan smage på alt fra klassisk lakrids til lakridsinfuserede delikatesser.

Deltagerne kan forvente smagsprøver fra både lokale producenter som Aalborg Chokoladen og internationale navne som Lakritsfabriken.

Udover rene lakridsprodukter vil der også være mulighed for at nyde lakridsøl, lakridsis og købe sine favoritter med hjem. Det er en dag fyldt med søde og salte overraskelser.

Klik her for mere info på Lakridsfestival

Fra lakrids-smagning til rom: Madfestival er fyldt med fede smagsoplevelser

Lyd til din kaffe

Kunsten 1. september 2024

Kunne du forestille dig, at musik kan påvirke din kaffesmagsoplevelse?

På museet Kunsten i Aalborg bliver denne tanke til virkelighed den 1. september.

I samarbejde med musik- og smagsekspert Mads Walther-Hansen, udforskes hvordan forskellige lyde og musikstykker kan ændre vores opfattelse af kaffesmag.

Denne lytte-smagning er en unik mulighed for at kombinere en auditiv og kulinarisk oplevelse. Noget du med garanti aldrig har prøvet før – og som heller ikke er set før i Aalborg.

Efter smagningen kan deltagerne nyde en lækker brunch i de kunstneriske omgivelser på Kunsten.

Arrangementet er ikke bare en smagning, men en dybdegående rejse ind i dine inderste følelser, der vil ændre måden, du opfatter smag på.

Klik her for mere info på arrangementet Lydkrydderi til din Kaffe

En helt særlig vinsmagning

28. august hos Vin & Vin

Vin & Vin inviterer kvinder i alle aldre til en aften dedikeret til vin og personlig udvikling.

Arrangementet “Vin og Værdier” den 28. august er en del af Nordjysk Madfestivals program og tilbyder en dybdegående oplevelse, hvor deltagerne kan udforske sammenhængen mellem vinens smag og livskvalitetens aspekter.

Aftenen byder på smagning af udsøgte vine, ledsaget af tapas og reflekterende samtaler om livskvalitet og selvudvikling.

Det er en unik chance for at nyde vinens verden og skabe nye bekendtskaber i en afslappet og inspirerende atmosfære.

Klik her for mere info på vin & værdier 

Rom og røg på Egholm

31. august på Egholm

Den 31. august inviterer Weber Grill Academy og Vin & Vin til en dag fyldt med mandehørm og kulinariske eventyr på Egholm.

Arrangementet “Rom & Røg” kombinerer grillens kunst med en dybdegående rejse gennem Caribiens romunivers under åben himmel.

Deltagerne kan forvente at lære om og smage forskellige typer af rom, mens de nyder lækker grillmad tilberedt på kulgrill.

Det er en dag, hvor smag og atmosfære går op i en højere enhed, perfekt til dem, der elsker det rustikke og det raffinerede.

Klik her for mere info på Rom & Røg

Du kan se alle arrangementer, der lige nu er offentliggjort og tilgængelige lige her

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.