Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fede præmier til Børnekarneval: Vind den store konkurrence

Af Michael Qureshi
Foto: Jakob Kildehave
Foto: Jakob Kildehave

Lørdag den 19. maj er der atter børnekarneval i Kildeparken.

Traditionen tro er det en uge før de voksnes Aalborg Karneval løber af stablen, og dette års børnekarneval ventes at blive større end nogensinde.

På selve dagen med børnekarneval er der også gang i en større udklædningskonkurrence, hvor hovedpræmien er en tur i Fårup Sommerland for hele gruppen, der er tilmeldt.

Andenpræmien er en tur i Aalborg Zoo med hele gruppen, mens der er en sejltur med Søspejderne for hele gruppen hvis det bliver en flot tredjeplads.

Så der er flere gode grunde til at gøre ekstra meget ud af årets Børnekarneval som starter med parade og slutter med en kæmpe børnefest i Kildeparken.

Fede præmier til Børnekarneval: Vind den store konkurrence
Foto: Jakob Kildehave

Mindst 10 børn skal være med i en gruppe

Det kan være en klasse, børnehave, sportshold eller bare en vennegruppe af børn som man samler og finder et kreativt tema at deltage med. Årets tema til Børnekarneval er “til lands, til vands og i luften”.

Det er et krav, at gruppen er på mindst 10 børn og maksimum 30 børn. Derudover er det et krav for at vinde en af de store præmier, at gruppen deltager i selve paraden.

“Konkurrence til vores elskede børnekarneval giver hele klassen, årgangen eller foreningen en fantastisk oplevelse. Dels er børnene sammen op til konkurrencen, og uanset hvilken præmie de vinder, gælder det hele gruppen, som så igen oplever noget sammen.

Derudover har børnene og forældre en helt fantastisk dag i den magiske Kildepark, som vil være et minde for livet”, udtaler Kresten Thomsen, daglig leder for Aalborg Karneval, til MigogAalborg.

Sidste tilmeldingsfrist er snart

Hvis man som lærer, pædagog eller forælder synes det lyder spændende at tilmelde en gruppe børn til næste weekends Børnekarneval, så skal det gå en smule tjept.

Der er nemlig sidste frist på tilmelding på mandag den 14. maj. Det koster 100 kr. at tilmelde en gruppe til Børnekarneval, så man til gengæld er med i feltet af dem, der skal bedømmes og potentielt kan vinde en kæmpe oplevelse for børnene.

Fede præmier til Børnekarneval: Vind den store konkurrence
Foto: Jakob Kildehave

Når man tilmelder sig konkurrencen, skal man beskrive hvordan gruppen vil udklædes. På karnevalsdagen bliver der udleveret et skilt på Gabels Torv. Skiltet skal være synligt ved opstarten og under paraden. Dommerne kommer rundt til grupperne, og vil bedømme dem under paraden.

Det skriver Aalborg Karneval om selve forløbet i udklædningskonkurrencen.

Grupperne bedømmes ud fra følgende kriterier: kostume, kreativitet og tema.

MGP-stjerner kommer i Kildeparken til stor børnefest

Hele Kildeparken er under Børnekarnevalet indrettet til en fest på børnenes præmisser, hvor både børn, forældre og bedsteforældre kan samles om en god oplevelse inden for leg, bevægelse, musik og underholdning.

I forvejen er der etableret et godt samarbejde med Aalborg Bibliotekerne, Funcenter, Byens danseskoler, Søspejderne og mange lokale børnekunstnere, der hvert år er klar til at tage imod børnene og deres familier.

”I år kan børnene opleve stjernerne fra MPG, som altid har været et af dagens højdepunkter. De optræder på store scene, hvor mange står klar til at synge med. Og selvom MGP-stjernerne altid leverer et fantastisk show, så er det vigtigste for os at kunne involvere og aktivere alle børn til Børnekarneval. Vi glæder os til sang og dans både på og foran scenen”, udtaler formand Mette Bugge.

Programmet for Børnekarneval 2018 – lørdag 19. maj 2018

Børneparaden starter kl. 10.00 og føres an af prinsen eller prinsessen af karneval.

Festen fortsætter derefter i Kildeparken som bliver fyldt med spændende aktiviteter.

Man kan tilmelde en gruppe til Børnekarneval på info@aalborgkarneval.dk

eller se hvordan man ellers deltager her

Del artikel

Andre læser også