Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fede præmier: Streetball turnering vender retur på havnefronten

Af Nathalia Hentze Nielsen
Foto: Streetball Aalborg
Foto: Streetball Aalborg

Forrige år fik havnefronten en overordentlig stor makeover.

Aktivitetspladsen blev opgraderet med fem nye professionelle basketbaner, nye små fodboldmål og opstregning af alle banerne.

En måned senere blev de flotte banerne indviet til Streetball Aalborgs 3×3 turnering i strålende vejr.

Om vejret bliver lige så flot i år kan vi kun håbe på, men foreningen gentager hvert fald successen og afholder årets første 3×3 turnering lørdag den 15. juni.

Alle kan deltage! Du skal bare samle et hold og tilmelde dig her.

Præmier, musik og hygge

I år afholder Streetball Aalborg turneringen i samarbejde med Danmarks Basketball Forbund og deres 3×3 Qualifier Tour.

På dagen vil Zjakalen være vært, mens Aalborg Basketball Klub stiller op med en bod, hvor du kan købe forfriskninger.

Hvis du deltager som spiller, får du gratis frugt og drikkevarer, og også muligheder for at vinde præmier fra bl.a. Hjem-Is, Streetmekka og mange flere steder.

Der er frist for tilmelding af hold den 10. juni.

Man kan spille i kategorierne Ungdom (U11, U13, U15 og U17) samt Senior (+17 år).

Læs mere om 3×3 Turneringen og følg med hos Streetball Aalborg her.

Del artikel

Andre læser også