Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fede præmier på højkant: Kom til kæmpe Bingo Banko-fest i midtbyen

Af Emil Kjær Jørgensen
Foto: Aalborg City
Foto: Aalborg City

Hvis der er noget, vi nordjyder kan forstå, så er det et godt slag banko (eller bingo?)

I februar har du rig mulighed for at teste dit held og dine evner til at udråbe “BANKO” foran en masse mennesker.

På tre udvalgte dage i vinterferien (uge 8) inviterer Aalborg City nemlig til kæmpe Bingo Banko-fest for hele familien.

Det bliver mandag 19. februar, onsdag 21. februar og fredag 23. februar fra kl. 10.00 – ca. kl. 12.00, at Aalborg City fylder Folkekirkens Hus med fede præmier og hyggelig stemning.

Fede præmier på højkant

Ingen Bingo Banko-fest uden fede præmier.

Aalborg City har naturligvis sørger for, at der ikke kommer til at mangle noget på præmiebordet.

Byens butikker, restauranter, caféer og oplevelsessteder har nemlig stået for de fede præmier.

Der vil være præmier for én række, to rækker, fuldplade og selvfølgelig sidepræmier ved fuldplade.

Prisen for 1 person er 70 kr., og billetten inkluderer ét stykke kage, kaffe, saft og to bankoplader pr. person. 4 personer kan komme med for 250 kr.

Du kan finde mere info her

Del artikel

Andre læser også