Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Gratis for studerende: Fede navne spiller til stor fest midt i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen
Arkivfoto
Arkivfoto

Hvis der er noget, man som studerende kan forstå, så er det gratis fornøjelser.

Lørdag d. 3. september fra klokken 20.00 er der fri entré for alle studerende, når Studenterhuset i Aalborg inviterer til kæmpe studiestartsfest, hvor du har rig mulighed for at lære en masse medstuderende at kende.

“Studiestart er lige om hjørnet. Det fejrer vi med et brag af en fest på Studenterhuset – og alle er velkommen.

Vi har sammensat et program, der med garanti sætter gang i festen – så kridt danseskoene og medbringe dit gode humør og dine studiekammerater,” skriver Studenterhuset om festen.

Normalprisen for festen er 220 kr., men du slipper altså med et rundt 0, hvis du kan vise et gyldigt studiekort eller bevis på optagelse.

Billetterne sælges KUN i døren, og der er et begrænset antal pladser til arrangementet, så det anbefales at komme i god tid.

Dørene åbner klokken 20, mens den første kunstner går på 20.30.

Gratis for studerende: Fede navne spiller til stor fest midt i Aalborg

Det kan du opleve til festen

Til studiestartsfesten kan du opleve Pind og Kalaset, og herefter går det helt ned, når Studenterhuset inviterer til efterfest, hvor Matt Hawk og Hedegaard vil skrue op for festen og den gode stemning.

Program for Studiestartsfesten
20.00 Dørene åbner
20.30 Kalaset
22.30 Pind

Efterfest
00.00 Matt Hawk
01.00 Hedegaard

Mere info om kunstnerne

Pind

Pind er en ung mand med et betagende talent for at betragte og beskrive sin omverden. Han skriver og producerer alle sine sange selv, hvilket afspejler sig i hudløst ærlige og autentiske tekster.

Efter at have udgivet sit debutalbum ’LOTUS’ og en række singler som ’Indlæg’ og ’Avalon’, som har fået en del airplay hos P3, er Pind nu klar til at vælte Danmark med ny musik og koncerter i hele landet.

Om hans seneste festivaloptræden, i Musikhusets Store Sal, på dette års SPOT festival i Aarhus, havde GAFFA følgende at sige i deres 6-stjernede anmeldelse:

“Pind og hans band trodsede i den grad min umiddelbare skepsis og holdt et brag af en hiphopfest, der med hårde og tunge, lette og legende beats rystede Store Sal og de deltagende. (…) Selv da de bukkede, stod der stadig folk og hoppede, selvom musikken var stoppet.”

Gratis for studerende: Fede navne spiller til stor fest midt i Aalborg

Kalaset

Bag KALASET står fem unge oprindeligt fra Middelfart, som nu bor i kollektiv sammen i en flænge lidt ude for Skanderborg, hvor de her dyrker musikken sammen.

I et lydunivers af nostalgisk 80’er synthesizer og indie prægede rytmer toner de frem fra undergrunden og ud på scenen. I dette rum vil man tydeligt mærke den unge energi og kraft, som udspilles i en skarp vokal og et energibærende band. Med fængende melodier og tempofyldte numre inddrager de tilskuerne i KALASETs musikalske univers.

Teksterne er på dansk og indeholder dybere tanker og refleksioner af den verden, vi lever i. De skriver om ungdommen, stilheden, rastløsheden og om deres drømme. Det gør de med henblik på, at kunne rykke på noget i folk.

Matt Hawk

Matt Hawk er en dansk DJ og producer, bedst kendt for remixes, edits og ikke mindst hittet ‘SA-MY-D’ med knap 7 milioner streams på Spotify — skabt i samarbejde med Hedegaard.

Med erfaring fra klubscenen landet over samt udlandet, er stilen fokuseret på de tunge beats.

Universet er ikke er statisk placeret på genrespektret, men derimod dynamisk bevæger sig rundt og kombinerer elementer fra et hav af genrer, hvor fællesnævneren er fest.

Hans baggrund i klubmiljøet, sniger sig ind i produktionerne, og skaber en stemning, der inviterer til både radio og dansegulv. Stilen og inspirationen er melankolsk og opløftende på samme tid, hvilket giver et ganske særligt udtryk.

Hedegaard

HEDEGAARD er en prisvindende og multiplatinsælgende DJ og producer fra Danmark. Han udgav sin første EP, “OBLIVION”, i begyndelsen af 2019. Lyden er mørk og tung og i den “originale” HEDEGAARD stil.

Singlerne derfra hedder: “JUMANJI” og “SA-MY-D”, og er blevet supportet af blandt andet The Chainsmokers, Alan Walker, Showtek, Laidback Luke, Blasterjaxx og Bingo Players.

Gratis for studerende: Fede navne spiller til stor fest midt i Aalborg

Han startede oprindeligt med at producere remix. Mest kendt er nok ’Dr. Dre – Next Episode (HEDEGAARD Remix)’, der nu har hundreder af millioner afspilninger på YouTube. I 2012 startede HEDEGAARD med at producere originaltracks og med udgivelsen af “Happy Home (featuring Lukas Graham)” udviklede hans karriere sig fra at spille på natklubber til store events og festivaler.

Kort tid efter udgivelsen af “Happy Home” producerede og skrev han “Twerk It Like Miley” med Brandon Beal og Christopher. Denne gik, ligesom ‘Happy Home’, #1 i Danmark og desuden 6 andre lande.

Hvad: Studiestartsfest
Hvor: Studenterhuset
Hvornår: Lørdag d. 3. september fra kl. 20.00
Pris: GRATIS (220 kr. for ikke-studerende)

Du kan finde mere info her.

Del artikel

Andre læser også