Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Brinkmann, Falktoft og Lin: Store navne klar til Kunsten Summer Lounge

summerlounge-1024x731

Hver onsdag hele sommeren kan du få festivalstemning på den fede måde, for Kunsten Summer Lounge vender tilbage i år – stærkere og større end nogensinde.

Kunsten Summer Lounge byder hver uge på livemusik, dj, talks, pop-up-events og kunst-performances, mad fra Brasserie Kunsten, kølige drinks og hygge med vennerne.

Musikprogrammet er allerede blevet offentliggjort, og det byder på storslåede oplevelser med en række stjerner på den danske musikscene.

Fra den prisvindende duo Svaneborg Kardyb, der har markeret sig som et af de mest spændende navne på den danske jazzscene, til sanger Selina Gin, der med sin sårbare og melankolske indiepop rammer lige dér, hvor følelserne bor.

Musikprogrammet for de otte onsdage:

18-06-25 Efterklang

25-06-25 Elias Rønnenfeldt (solo)

02-07-25 Bitoi

09-07-25 Rest in Beats

16-07-25 Svaneborg Kardyb

23-07-25 Astrid Engberg x Who Killed Bambi

30-07-25 Majke Voss

06-08-25 Selina Gin

Men udover fantastisk musik, så byder hver onsdag også på spændende “talks” med nogle af landets stærkeste personligheder.

Kunsten har nu løftet sløret for, hvem der besøger Aalborg de første tre onsdage denne sommer.

Vi kan glæde os til besøg fra TV-værten Anna Lin, podcast-værten Peter Falktoft og så ingen ringere end Svend Brinkmann.

Få overblikket her:

18. juni: Efterklang + Anna Lin

Brinkmann, Falktoft og Lin: Store navne klar til Kunsten Summer Lounge

Med stærk stemme og smittende nærvær har Anna Lin erobret dansk tv og radio. Hun deler gavmildt ud af sig selv og sit indre og insisterer på at finde – og tage – sin plads i verden. På TV har hun stået i front for blandt andet ‘Kender Du Typen?’, den prisbelønnede P3-satsning ‘Døm Vores Forhold’, ‘Under Dynen med Anna Lin’ og ‘Ultra Nyt’. Senest har hun medvirket i TV 2’s ‘Spillet’.

På den musikalske front kan vi glæde os til tonerne af Efterklang.

Vi har alle vidner til rejsen gennem livet – familie, venner, partnere og kolleger. Mange af dem ønsker ikke forandring. De ønsker, at vi forbliver i vores velkendte roller i fællesskaberne, vi har sammen.

Sådan er det ikke i Efterklang. Den danske trio har vist sig at være en åben familie med plads til nye ideer, radikale skift og varierende samarbejdspartnere. Et band i konstant forandring.

De tre faste bandmedlemmer Mads Brauer, Casper Clausen og Rasmus Stolberg har de sidste 20 år skabt en imponerende kunstnerisk rejse og karriere for Efterklang sammen med et kollektiv af musikere, der samarbejder med bandet på tværs af albums og koncerter. Senest på udgivelsen ’Things We Have In Common’, der fortjent er endt på bl.a. musikmediet Mojos liste over de bedste albums fra 2024.

25. juni: Elias Rønnenfelt + Peter Falktoft

Brinkmann, Falktoft og Lin: Store navne klar til Kunsten Summer Lounge

Peter Falktoft har siden 2016 informeret og underholdt danskerne med den populære podcast ’Her går det godt’ med sin faste makker Esben Bjerre. Sammen lavede de i sin tid også det populære radioprogram ’Monte Carlo’ på P3.

Han har også taget danskerne i hånden som prepping-guide i DR-podcasten ’Peter prepper’ og som kommentator på underbelyste sportsgrene ved X Games og DM-ugen.
 
Talken med Peter Falktoft er en del af programmet i DM-ugen 2025, som afholdes i Aalborg i uge 26.

Elias Rønnenfelt er af mange bedst kendt som frontmand i det anerkendte post-punk-band Iceage. I 2024 debuterede han som soloartist med albummet ‘Heavy Glory’, som af medier bliver beskrevet som årets danske udgivelse i 2024.

Med sin rå karisma og intense vokal har han markeret sig som en af de mest unikke stemmer på den moderne musikscene. Hans musik spænder fra mørk og energisk rock til atmosfærisk og følelsesladet lydkunst, altid med en dyb refleksion over menneskelige følelser og samfundets kompleksitet.

Vi har en intens og følsom aften i vente, når vi byder velkommen til Elias Rønnenfelt til Kunsten Summer Lounge.

2. juli: BITOI + Svend Brinkmann

Brinkmann, Falktoft og Lin: Store navne klar til Kunsten Summer Lounge

Psykologiprofessor Svend Brinkmann er med sine skarpe betragtninger af mennesker og samfund blevet nationalpoet. Forfatter til bestsellerbøger om selvrealisering, identitet, det diagnosticerede liv og stress.

Han er desuden vært på podcasten Brinkmanns Briks, der zoomer ind på tidens herskende tendenser og idéer – samt flerårig moderator ved Kunsten Summer Lounge.

BITOIBass Is The Original Instrument, forener stemmens tidløse instrument med den elektriske bas. Med stemningsfulde tekster og en dynamisk tilgang til komposition udforsker de både det sårbare og det kraftfulde i deres musik. Gruppens energiske liveoptrædener og medrivende lydlandskaber inviterer publikum til en oplevelse, der både bevæger og inspirerer.

I løbet af 2024 har de turneret intensivt og optrådt på festivaler som Roskilde (DK) og Clandestino Festival (SE), Paesaggi Sonori (IT), før de begiver sig ud på deres første Japan-turné og et samarbejde med den Okinawanske musiker Mutsumi Aragaki. I marts 2025 udkom bandets debutalbum, Sirkulu.

Læs meget mere om Kunsten Summer Lounge her.

Del artikel


Korte videoer

Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.