Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fede navne meldt ud: 70 gratis koncerter til Tall Ships Races

Af Redaktionen
PR-foto Aalborg Event Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset.
PR-foto Aalborg Event Foto: Michael Bo Rasmussen / Baghuset.

Om præcis en måned løber en af årets største begivenheder af stablen i Aalborg.

De mange flotte sejlskibe til Tall Ships Races kommer naturligt nok i fokus, men det omfattende musikprogram bliver også en del af fire fede dage i Aalborg.

Kendte danske navne, internationale tribute bands og lokale talentspirer er blandt de navne, der skal underholde publikum, når The Tall Ships Races vender tilbage til Aalborg fra den 2. – 6. juli.

Det samlede musikprogram for arrangementet er netop blevet offentliggjort på tsraalborg.dk.

Blandt hovednavnene er der både blevet plads til gamle kendinge som Dodo & The Dodos, Johnny Deluxe, Love Shop, Hush og Nikolaj & Piloterne og nyere navne på den danske musikscene som Phlake, Katinka og Marvelous Mosell.

Fede navne meldt ud: 70 gratis koncerter til Tall Ships Races

ABBA og Queen Tributes

Til afslutningsaftenen har arrangørerne været i udlandet for at hente henholdsvis Arrival From Sweden, et af de bedste ABBA-tribute-orkestre, og One Night of Queen (UK), der er Englands mest overbevisende Queen-tribute orkester.

“The Tall Ships Races er et arrangement, der publikumsmæssigt favner enormt bredt.

Det har vi forsøgt at tage hensyn til ved at vælge navne, der har en bred appel, og som kan samle hele Aalborg og Nordjylland til fest.

Samtidig vil vi også gerne have, at The Tall Ships Races er en begivenhed med en stærk lokal forankring, så det har været vigtigt at få musik fra Aalborg og Nordjylland med,” fortæller Keld Rud Nielsen, der er ansvarlig for underholdning under The Tall Ships Races.

Lokale kunstnere udgør en pæn del af programmet.

Både de, der allerede har slået igennem, og de, der stadig er på vej op, kan man opleve.

Himmerland Boligforening fejrer jubilæum med koncert

Som noget nyt er der etableret samarbejde med Studenterhuset, der under overskriften ”Way Up North præsenterer”, har udvalgt i alt 15 lokale navne, man vil kunne opleve tre aftener på scenen på Stigsborg Brygge.

Der er ligeledes etableret samarbejde med spillestedet Skråen, der afvikler koncerterne på de fire andre scener.

De i alt fem faste scener er fordelt med tre på Aalborg-siden og to på Nørresundby-siden.

Torsdag suppleres de faste scener af en større scene ved Himmerland Boligforening, hvor boligforeningen fejrer sit 75 års jubilæum med optrædener med henholdsvis Hjalmer, Karl William og Halberg & Friends.

Onsdag og fredag vil der være musik fra en mindre scene på Musikkens Plads.

Hvad: Tall Ships Races
Hvor: Aalborg Havnefront – og øvrige lokations – tjek her
Hvornår: 2-6 juli

Her er alle navnene

 

Tirsdag

Beatles Revival (CZ), Cocker Live og Dodo & The Dodos.

Onsdag

Christian Hjelm, The Blue Van, Hush, Phlake, Nordkraft big band med Bobo Moreno, Amalie Tørholm & Band, The Raggedy Anns,  Tine Vingaard, Grace James, Freja Würtz, Tue West, Nikolaj og piloterne, Michael Hamilton,  Muleskinners, Juncker Duo, Sanganee, Hanfidel,  Lillevangen, Mikkel Senior, Stigma

Torsdag

Flashback 80’s, Katinka, Johnny Deluxe, Folkeklubben, Daniel Firth, Ole Gas Band, Karl William, Halberg & Friends, Muleskinners, Soulkompagniet, East Harbour Jazz Band, Long Line Down, Aporia, Laura Mo, Staying Alive, Casper Dybdahl Duo, Michael Wedgwood duo, Mike Andersen Duo, Perlefar, Devil Tiny Chains, Svaneborg Kardyb, Sigurvin Sigurdsson, Tundra

Fredag

Real fake stars, Skansespillet, Nordkraft Big Band med Rasmus Bjerg, One night of Queen (UK), Arrival from Sweden – The Music of Abba (S), The Swinging Hotdogs, Annika Aakjær, Marvelous Mosell, Love shop, Vodskov Kirkes Pigekor, Spymonkeys, Katrine Schmidt, Souvenirs, Bryan Adams Tribute, Max Wolf, Johnny Walther, Muleskinners, CHAVS,  Salvia, The Florines, Rÿk og Kogekunst.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Læs i kategorien

 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Læs i kategorien