Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fede koncerter tre weekender i træk: Disse stjerner gæster Fårup Sommerland

Af Michael Qureshi

Fårup Sommerland har hidtil haft mange mennesker inde denne sommer, og der har været godt gang i Nordjyllands sjoveste forlystelsespark.

I løbet af sommeren har der været optrædener fra navne som Bro, Ruben Søltoft, Youtube-stjerner Mika og Tobias, Onkel Reje, Motor Mille og mange flere.

Sommerferien er for de fleste slut, men det betyder ikke, at det er overstået med fede navne i Fårup Sommerland. Faktisk bliver det temmelig vildt de kommende uger i Fårup.

Her kigger bl.a. navne som Joey Moe, Skinz, Wafande og Shaka Loveless forbi.

Her får du det fulde overblik over de mange events i Fårup Sommerland de kommende uger.

Joey Moe
Lørdag d. 17. august

På lørdag den 17. august kan du opleve den populære sanger og sangskriver Joey Moe i Fårup. Han er kendt for hits som ’Smukkest på en søndag’, ’Klar på mig nu’ og ’Million’.

Fede koncerter tre weekender i træk: Disse stjerner gæster Fårup Sommerland
PR Foto

Skinz
Lørdag d. 24. august

Skinz brød for alvor igennem med singlen “Jeg Har en Pige” – et gennembrud, som det nye stjerneskud ikke tog for givet. Lige siden har Skinz leveret den ene ørehænger efter den anden.

Det ene førte hurtigt til det næste, og snart fandt Skinz sig selv stående på scener til store tv-shows som Danish Music Awards, Zulu Awards og X-Factor – og med nomineringer som ”Årets Nye Navn” ved både Danish Music Awards og Zulu Awards. Ved sidstnævnte tog han prisen med hjem.

Dobbeltkoncert med Shaka Loveless og Wafande
Lørdag d. 31. august

Den dynamiske duo Shaka Loveless og Wafande slår pjalterne sammen til en energisk dobbeltkoncert i skoven, med energi og lyd så trækronerne letter!

Med gennembrudshittet “Tomgang” fra 2012, sparkede Shaka døren ind i hele Danmark, og han har siden fodret danskerne med kæmpehits som “Ikke Mere Tid” og  “2 Mod Verden”.

Wafande brød igennem med 2011’s ultimativt største sommerhit: ’Gi’ mig et smil’. Wafande viser gang på gang, hvorfor han er en af Danmarks absolut stærkeste live-performere. Wafande har netop mandag 12. august meldt ud, at han efter næste album stopper musikkarrieren, så det er virkelig om at nyde ham live, mens tid er.

Hr. Skæg
Lørdag d. 14. september og søndag d. 15. september

Hr. Skæg er manden som næsten alle danske børn kender og elsker.

Der er mulighed for autografer efterfølgende.

Ramasjang Mysteriet

Lørdag d. 21. september og søndag d. 22. september

Denne weekend får Fårup Sommerland besøg af Kristian fra Ramasjang Mysteriet, som skal opklare mysterier i parken.

Kom og hjælp Kristian med at løse mysteriet, så de rette skurke kan komme bag lås og slå.

Der er mulighed for autografer efterfølgende.

Del artikel

Andre læser også