Stor satsning: Kendt møbelkæde åbner kæmpe butik midt i Aalborg
Skrevet af: Michael Qureshi
Er du fan af designermøbler fra kendte danske møbelarkitekter?
Så kan du godt glæde dig til, at en ny stor møbelbutik åbner i hjertet af Aalborg. Kæden FDB Møbler udvider, og åbner sin første butik her i byen
Butikken får et stort udvalg af både de klassiske og ikoniske FDB møbler, skabt af nogle af Danmarks største møbelarkitekter, samt helt nye designs.
Slår to lokaler sammen til et midt i Aalborg
FDB Møbler kommer til at ligge lidt midt i smørhullet ved Nytorv, hvor de har overtaget lokalerne fra den nu lukkede Hanne Ørvad-butik.
Derudover har de også overtaget lokaler fra spillehallen i tilstødende lokaler, og dermed bliver butikken i Aalborg på 430 kvm. Det bliver samtidig den største FDB Møbler-butik i Danmark.
”Vi glæder os til at komme til Aalborg, hvor vi ved, der er mange design- og kvalitetsbevidste kunder, som er interesseret i FDB Møbler,” siger direktør for FDB Møbler Ole Kiel til MigogAalborg.
Han understreger, at man længe har haft et godt øje til Aalborg, og da muligheden opstod, slog de til.
“Aalborg har igennem en lang årrække udviklet sig utrolig positivt, og der er ingen tvivl om, at byen længe har stået på vores ønskeliste.
Men det handler om at finde det rigtige lokale, den rigtige placering til den rigtige husleje. Men alle ting hang sammen omkring den her beliggenhed, og nu glæder vi os til at åbne,” forklarer Ole Kiel.
FDB Møbler
Nyt møbelmekka i Aalborgs midtby
Lige over for ligger livsstilshuset Sinnerup med en gigantisk butik, men det afskrækker ikke FDB Møbler.
“Jeg ved ikke om Sinnerup ligefrem er en konkurrent, de har mange andre ting, de slår på. Men jeg vil hellere sige jo flere, jo bedre. Hvis folk ved, at det er herinde i dette område, at man kigger på møbler, så er vi glade,” forklarer FDB-direktøren Ole Kiel.
De klassiske FDB Møbler blev med stor succes relanceret i 2013, og er igennem tiden tegnet af møbelsnedkere som Børge Mogensen, der var leder af FDB Møbler fra 1942 til 1950, Mogens Koch, Jørgen Bækmark og Poul M. Volther.
De kendte møbler bliver primært solgt på www.coop.dk, men i 2015 åbnede den første FDB Møbelbutik.
I dag er der butikker i Gilleleje, Lyngby, Middelfart, Roskilde, og Trommesalen i København, Aarhus og senest åbnede de i Odense.
“Vi tredoblede vores omsætning i Odense, da vi åbnede butikken, og det har vist os, at det er en rigtig strategi at ligge med butikker i de største byer og på rigtige placeringer.
Vi kan også via vores salg på nettet se, at mange i Aalborg og Nordjylland køber vores møbler. Vi har også et godt samarbejde med flere lokale partnere, og de bliver selvfølgelig ved med at sælge møblerne,” forklarer Ole Kiel.
Billigere priser på designermøbler
På priserne er der også noget at hente hos FDB Møbler grundet ejerstrukturen. COOP ejes af 1,7 millioner danskere som er medlemmer af andelsselskabet.
“Vores avancestruktur er lidt anderledes skruet sammen i og med at vi er ejet af det danske folk. Så man kan få designermøbler til billigere priser,” forklarer Ole Kiel.
Håbet er, at FDB Møbler åbner butikken i april omkring påske eller i slutningen af april.
Hver søndag: D’let kører med halv pris på deres populære buffet
Skrevet af: Stine Kjølby Christensen
I august åbnede D’let – Det Grønne Køkken & Thai Take Away sin første aalborgensiske afdeling i Friis Shoppingcenter.
D’let har haft stor succes med sit koncept i flere af landets større byer og kan findes i bl.a. Kolding Storcenter og Bruuns Galleri.
Konceptet byder på grøn fastfood og autentisk thaimad af høj kvalitet.
Alle lækkerierne er samlet i en buffet, og herefter betaler du pr. gram, du lægger på tallerkenen. Lidt ligesom vi kender det fra en klassisk salatbar – men her kan du altså blande alt fra broccoli til panang eller forårsruller.
Udover det store udvalg, så slår D’let sig også på at “være billigere, end de fleste restauranter” … alligevel vil D’let i Aalborg gerne gøre februar måned lidt grønnere for aalborgenserne, og derfor kan du alle søndage i måneden få intet mindre end 50 % rabat, når du blander en tallerken eller Take Away fra baren.
Det vil sige, at prisen kommer helt ned i knap 6 kr. pr. 100 g. (normalpris 11,95 pr. 100 g.)
Shopping eller hjem på sofaen
D’let – Det Grønne Køkken & Thai Take Away har både hyggelige siddepladser, hvor hele familien kan samles – men du kan også tage det hele med hjem, hvis din egen sofa er mere tiltalende om søndagen.
Derudover holder de øvrige butikker i Friis Shoppingcenter åbent 10-17, så du kan altså sagtens kombinere det billige måltid med en lækker shoppetur – for hvad der er sparet, er vel i princippet også tjent?
Hvad: 50 % på buffet Hvor: D’let – Det Grønne Køkken & Thai Take Away, 1. sal i Friis Shoppingcenter Hvornår: Alle søndage i februar
Laver vin til guld: Aalborg-firmaet Rare Wine leverer rekordregnskab
Skrevet af: Michael Qureshi
Direktør Anders Børsen
Foto: Lange PR
De nordjyske købmænd i Rare Wine og investeringsrådgiverne i søsterselskabet Rare Wine Invest har endnu engang formået at trylle kostbar vin, champagne og spiritus om til guld.
Således har selskaberne i seneste årsregnskab for første gang nået næsten en kvart milliard i omsætning.
Efterspørgslen efter de bedste vine, champagne og whisky tordner fortsat i vejret – både til luksusforbrug og investering.
Det har endnu engang smittet positivt af på engros-vinhandleren Rare Wine, investeringsselskabet Rare Wine Invest og søsterselskabet Dansk Toldoplag, hvor investorer toldfrit kan opbevare deres værdiflasker.
De tre selskaber er samlet under Rare Wine Holding (RWH ApS), der i regnskabsåret 2017/2018 nåede en årsomsætning på 245,6 millioner kroner og en bundlinje på 10,8 mio. kroner før skat.
Sammenligner man det netop afleverede årsregnskab med året før har de tre selskaber under Rare Wine Holding formået at løfte top og bund med hhv. 96 procent og 125 procent.
Vil løfte omsætningen til 400 mio. kr i næste regnskab
Og selskaberne med base i Aalborg Kommune ser ingen tegn på afmatning i markedet, hvorfor ledelsen i indeværende regnskabsår (2018/2019) forventer at kunne løfte omsætningen til 400 mio. kroner med en bundlinje på 20 mio. kroner.
“Vi har investeret ret massivt de sidste par år og bygget Skandinaviens første og eneste toldfrie opbevaringsmulighed for vinsamlere og -investorer.
Desuden har vi investeret i en væsentlig forøgelse af medarbejderstaben, så vi kan fortsætte væksten og opretholde en høj kvalitet i vores arbejde.
Alligevel har vi formået at løfte indtjeningen til et historisk højt niveau, og det er vi naturligvis godt tilfredse med.
Markedet har for alvor fået øjnene op for investeringsværdige vine, og de værdistigninger og afkast, vi ser, er noget af det, der er med til at drive vores forretning fremad,” siger adm. direktør i Rare Wine Invest, Anders Børsen.
Med et afkast på 32 procent de seneste tre år har vin outperformet enhver klassisk aktivklasse.
I samme periode har aktiemarkedet (MSCI Europe net returns) leveret et rundt nul.
Vin har leveret værdistigning på 240 procent på 15 år
Kigger man 15 år tilbage har vin leveret en værdistigning på hele 240 procent, mens aktier kun er steget med 116 procent.
I 2018 faldt aktiemarkedet tilmed 11 procent, hvor vinmarkedet til gengæld steg med 14 procent. Det er den højeste stigning i otte år og det tiende år i træk med positive afkast på vin.
Bordeaux har historisk set været højdespringeren, når det gælder værdistigninger, men de senere år er det især de fineste vine fra Bourgogne og Champagne, der tegner sig for de største stigninger,
“I Rare Wine er det typisk de absolut fineste og dermed også dyreste huse, kunderne beder os om at skaffe vine fra, men i Rare Wine Invest er det ikke nødvendigvis de klassiske huse, der leverer det største afkast for investorerne.
Derfor handler det i Rare Wine Invest om at rådgive kunderne til at investere i den vin, champagne eller spiritus, som kan levere de højeste værdistigninger.
Præcis ligesom på aktiemarkedet. Og her har Bourgogne og whisky på det seneste været de helt store vindere, mens fremtiden formentlig ligger i champagne,” kommenterer Anders Børsen.
Nordens største i handel med dyr vin og spiritus
Rare Wine og Rare Wine Invest er på få år vokset til i dag at være Nordens største, når det gælder handel med kostbar vin, champagne og spiritus.
Selskaberne ansætter i snit én ny medarbejder hver måned og forventer at være godt 30 ansatte inden udgangen af 2019.
Alene værdien af de flasker, som kunderne har investeret i og siden lagt på lager i det forseglede Dansk Toldoplag i Nordjylland, er gået fra 47,5 mio. kroner i 2017 til ultimo januar 2019 at ligge på 124,3 mio. kroner.
Antallet af flasker er i samme periode steget fra 47.200 til 74.200.
Den klassiske investor hos Rare Wine Invest råder typisk over en investeringsramme på 250.000 kroner, men selskabet har også kunder, der investerer helt ned til 50.000 kroner.
Den største investor ejer vin og champagne for knap 20 millioner kroner, der er en del af de flasker, der ligger forseglet hos Dansk Toldoplag.
Vild bolig i Aalborg: Skibsofficers gamle kontor ombygget til luksuslejlighed
Skrevet af: Christine Luca HornemannAnnonce
nybolig.dk, Beddingen 11 1. 5., 9000 Aalborg
Historien om det gamle Aalborg Værft går over 100 år tilbage.
Aalborg Værft blev grundlagt i 1912, hvor mange skibe blev bygget. I dag er historien en helt anden.
Den gamle maskinhal fra 1918, blev i 2016 omdannet til et af Aalborgs mest prestigefyldte boligprojekter med en række lækre liebhaverlejligheder på adressen Beddingen 11.
Netop nu er én af hjørnelejlighederne blevet sat til salg – og med den placering får du én af Aalborgs bedste udsigter til Limfjorden.
The Old Yard ligger ved første parket
Det er en drøm for mange at bo på første række ved Limfjorden i Aalborg – og denne lejlighed er særdeles attraktiv af flere årsager.
Hvis vi starter med den spektakulære beliggenhed og udearealerne, så taler historien om Aalborg Værft for sig selv.
Som ejer af denne lejlighed vil man bo i en bygning, der har fyldt meget i Aalborgs historie.
Udearealerne er, udover lejligheden, også ret ekstraordinære.
Lejlighedens udsigt går både til øst og til vest. Den har desuden en stor vinkelterrasse, så man kan flytte sig alt efter solens vandren.
I sommerhalvåret kan man skænke sig et glas af sit foretrukne og læne sig tilbage for at nyde synet af de store krydstogtskibe, der sejler ind og ud af Limfjorden.
The Old Yard ligger i én af Aalborgs nyeste hippe bydele, Østre Havn.
Østre Havn er et særdeles aktivt område i sommerhalvåret, hvor der blandt andet laves flere aktiviteter i Østre Havnebassin.
Bydelen er stadig i stor udvikling, og for nylig åbnede der både en Meny og lagkagehuset i området.
Bo i skibsofficers gamle kontor
Udover at bo i en historisk ejendom, så er der endnu en sjov detalje ved at bo i præcis denne lejlighed i The Old Yard.
”Lige netop jeres kommende lejlighed er ekstra særlig, for det var oprindeligt skibsofficerens kontor med bygningens bedste placering og panoramaudsigt.”
Sådan skriver Nybolig Palle Ørtoft i salgsopstillingen.
Den nuværende ejer købte liebhaverlejligheden i projektstadie, hvor de har haft en indretningsarkitekt med fra start.
Lejligheden rummer 146 kvadratmeter, og er indrettet med et stort køkkenalrum, to soveværelser hvor det ene har tilhørende badeværelse og walk-in closet. Derudover er der et ekstra badeværelse, og bryggers.
SØGER I BYENS BEDSTE BELIGGENHED??⭐️⭐️⭐️⭐️⭐️ Vi har nu æren af at udbyde denne perle😍👏🏻Lejligheden er beliggende på The Old Yard og har en af byggeriets bedste beliggenheder med et fantastisk panorama udsigt over fjorden.🌊🌊☀️👌🏻 Se med her, hvor Tobias vil vise Jer lejligheden.💁🏻♂️ Hvis I har spørgsmål eller vil med ud at se lejligheden, så kontakt Tobias på tlf. 2052 2058.☎️Se mere her:👇https://www.nybolig.dk/ejerlejlighed/9000/beddingen/240100/370358
Prøv Aalborgs nye søgeportal på ejer- og lejebolig
MigogAalborg Bolig har lanceret Boligswipe som er en ny og meget lettere måde at søge boliger på. Find de boliger der matcher dig inden for location og søgekrav – og nærstuder så de rigtige
På MigogAalborg Bolig skriver vi om de spændende boliger i Aalborg og omegn, som skiller sig ud på den ene eller anden måde. Vores artikler er ikke sponsoreret, medmindre det står tydeligt markeret.
Er du ejendomsmægler eller har en bolig til salg og mener MigogAalborg Bolig bør omtale en bolig eller projekt, så skriv til christine@migogaalborg.dk eller direkte på vores Facebook.
Dette website bruger cookies og andre tracking teknologier for at forbedre navigering og dine muligheder for at afgive feedback, analysedata i form af brugen af vores produkt og services samt samhørrighed af eventuel marketingsmateriale fra tredje part.
Når du besøger hvilket som helst website kan det ske at websitet gemmer eller henter information fra din browser, ofte i form af cookies. Informationen omhandler muligvis dig og dine preferencer eller din enheds data og bruges mest af alt for at få websitet til at fungere som du forventer det skal fungere. Informationen vil oftest ikke bruges til at direkte identificere dig, men kan give dig en mere personlig online oplevelse.
Fordi vi respektere din ret til privatliv, kan du vælge ikke at tillade visse typer cookies. For mere information kan du klikke på den enkelte kategori og her ændre den givne standard opsætning. Du skal dog være opmærksom på, at blokering af cookies kan resultere i at websitet ikke giver den oplevelse og service som ellers tilgængeligt.
Drifts nødvendige
Altid aktiv
Disse cookies er nødvendige for vores website fungere og kan ikke fravælges på baggrund af dette. Eksempelvis er det sådan vi gemmer dine cookie indstillinger, for at overholde dine privatlivs rettigheder.
Cookie
Formål
Wordpress cookies
Contains system and session cookies
Lidt Lakrids Cookie Module
Keeps track of your cookie privacy settings
Performance cookies
Aktiv
Disse cookies tillader at vi holder øje med antal besøgende og generel traffik, så vi kan måle og forbedre vores online performance. De hjælper os med at holde et overblik over vores mest og mindst populære indholds-sider, og giver indblik i hvordan besøgende bevæger sig rundt på websitet. Alt informationen disse cookies indsamler, er anonymt indhold. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil vi ikke vide hvornår du har besøgt vores website.
Cookie
Formål
Google Tag Manager
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Google analytics
Perfomance måling. Måler anonymt på antallet af besøgende, hvilke sider der besøges, for at hjælpe os til at forbedre websitets performance.
Targeting cookies
Aktiv
Disse cookies sættes på vores site af vores adverterings partnere. De kan bruges til at opbygge en profil over dine interesser og derved give dig relevante reklamer på andre websites. De virker ved at identificere din browser og enhed. Hvis du ikke tillader disse cookies, vil du ikke opleve vores target advertisering på tværs af andre websites.