Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Ugens bedste nyhed: Her kan du allerede få vilde fastelavnsboller i Aalborg

Af Michael Qureshi

Lad os bare blive enige om en ting.

2021 er startet lige så deprimerende som det meste af 2020 har forløbet.

Corona har stort set fjernet alle sociale glæder. Men hvis man endelig skal drukne sorgerne i noget – så kan det lige så godt være snasket bagværk.

Her kommer flere af Aalborgs bedste bagerier drønende med hjælp.

Læs også: Støt lokalt – få Takeaway fra flere af Aalborgs bedste steder fra 70 kr.

Masser af flødeskum, Daim-smag og mere

Selv om der stadig er mere end en måned til fastelavn, kan du allerede fra i dag købe fastelavnsboller flere steder i Aalborg.

Othello Bageriet i midtbyen har allerede fundet de store snaskede varianter frem. Du kan blandt andet smage dig igennem en ny variant med Daim og en anden der smager som Skildpadde chokoladen.

De er selvfølgelig fyldt med det lækreste flødeskum, men der er også mere klassiske varianter i disken uden fyld.

Ugens bedste nyhed: Her kan du allerede få vilde fastelavnsboller i Aalborg

Lagkagehuset med nyhed

Lagkagehuset har også gjort livet lidt sjovere med deres lancering af årets fastelavnsboller. Her er især nyheden med en fastelavnsbolle med kaffe og saltkaramel smag absolut værd at prøve.

Du kan også få en vild fløde-fastelavnsbolle med vanilje, blåbær & nougat, hindbær og Sarah Bernhard.

Ugens bedste nyhed: Her kan du allerede få vilde fastelavnsboller i Aalborg

Hos Guldbageren i Vestbyen er man også tidligt ude i år. På deres Facebook-side kan man se, at de har åbnet salget af deres fastelavnsboller med fløde – og de ser bestemt ud til at være værd at prøve.

Så hvis man er tvunget til at blive hjemme i Corona restriktionernes højtid, så kan man lige så godt tage på en Tour de Fastelavnsboller i Aalborg.

Hvis du kender andre steder, som også har fået lækre fastelavnsboller i butikken, så skriv en kommentar til Facebook-opslaget.

Vi har selvfølgelig også gang i en guide om byens bedste fastelavnsboller, når alle har lanceret årets udgave.

Del artikel

Andre læser også