Nyhedsbrev

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedsbrevet.

Artikler med:

Nyeste artikler

Blandt Aalborgs største: Fastholder lav pris på tv- og internet i 2023

Af Michael Qureshi

I en tid med høj inflation og stigende priser vælger en af Aalborgs største antenneforeninger at fastholde sine lave priser på både TV og internet i 2023.

Det er muligt i kraft af en vellykket omstilling i starten af året samt medlemmernes opbakning.

Stigende inflation og energikrise har medført prisstigninger mange steder. Men ikke hos Gug-Visse-Dall Antenneforening (GVD).

Høj prioritet at bevare fast lav pris

Her har man i starten af året gennemført en større omstilling af GVD Net med genetablering af eget internet og skift af TV-leverandør, som sammen med både eksisterende og nye medlemmers fortsatte støtte nu gør, at antenneforeningen har mulighed for at fastholde sine priser på et stabilt lavt niveau også til næste år:

“Vores medlemmer er ligesom alle andre danskere berørt at energikrisen og den stigende inflation, og derfor har det været en af vores absolutte topprioriteter at bibeholde en fast lav pris.

På den måde forsøger vi så vidt muligt at hjælpe medlemmerne, så internet og TV ikke bliver endnu en usikker faktor og dermed bekymring i privatøkonomien,” siger bestyrelsesformand Ole Gerdt Andersen fra GVD og fortsætter;

“Det har vores medlemmer i den grad fortjent.

Deres fortsatte opbakning har nemlig hjulpet os – og hjælper os fortsat – igennem en usikker tid med først en gennemgribende omstilling og nu energikrise med høje elpriser.

Den loyalitet vil vi gerne belønne ved at give noget tilbage og vise, at den hjælpende hånd altså også rækker den anden vej, når der er brug for det.”

Har sparet 4 mio. kr. om året

Udover medlemmernes støtte har foreningens vellykkede omstilling først på året desuden vist sig at bære frugt, hvilket ifølge Ole Gerdt Andersen ligeledes har gjort det muligt at fastholde det lave prisniveau:

“Omstillingen til eget internet og skift af tv-leverandør har samlet sparet medlemmerne fire millioner kroner om året, hvilket svarer til op mod 1.600 kroner om året per husstand.

Vi er derfor endnu mere tilfredse med beslutningen om at satse på egne internetkabler og ny tv-udbyder,” siger Ole Gerdt Andersen.

Udbyderen er youSee, der tilbyder Danmarks største TV- og streamingunivers, mens det nye internet er foreningens eget – GVD Net – som er baseret på et såkaldt hybridfibernet med en infrastruktur bestående af både lysledere og coax.

Tilkoblingen til den enkelte husstand sker via de eksisterende såkaldte coax-kabler, som alle boliger har i forvejen, som gør, at GVD kan tilbyde internetpakker, der er billigere end hos alle de store udbydere.

GVD tilbyder både internet, TV, streamingtjenester, e-mail-service, IP-telefoni, og de fleste af GVD’s medlemmer har også en samlet TV-pakke som en del af deres abonnement.

Inden for en overskuelig fremtid er det desuden tanken, at GVD skal kunne tilbyde Gb-forbindelser, som er endnu hurtigere internetforbindelser med over 1.000 Mbit hastighed.

Del artikel


Top 3 i dag




 


 


 


 


Udvalgte artikler