Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Farverig og eksklusiv: Vild bolig til 20 millioner sat til salg

Af Stine Kjølby Christensen

Går du med 20 millioner i lommen, der bare brænder for at blive brugt?

Så har vi et ret godt bud på, hvor du skal lægge dem nu.

I Hasseris er der netop kommet en noget ekstraordinær bolig til salg, der sandsynligvis opfylder de flestes boligdrømme – også dem, der slet ikke tør at sige dem højt.

Boligen er knap 400 kvadratmeter samt 107 kvadratmeter kælder.

Plads til havefester

Når du ankommer til Klostermarken, hvor boligen fra 1926 ligger, mødes du af et stort jerngitter, der omkranser den park, der hører til huset.

Farverig og eksklusiv: Vild bolig til 20 millioner sat til salg

Og ja, man må gerne kalde det en park, når man har intet mindre end 2.000 kvadratmeter at holde havefester på.

Høje hække sikrer, at ingen kan lure ind, mens du nyder livet på den hævede træterrasse – ja, hævet, fordi selvfølgelig skal din terrasse også være lidt ekstra.

Farverig og eksklusiv: Vild bolig til 20 millioner sat til salg

Gennemrenoveret over to år

Indendørs er det lige så vildt.

Huset er som nævnt oprindeligt fra 1926, men her skal du ikke bekymre dig om gamle, skæve gulve og koldt indeklima.

Der er tværtimod dømt topmoderne luksus hele vejen rundt.

Farverig og eksklusiv: Vild bolig til 20 millioner sat til salg

Mellem 2018 og 2020 er hver en kvadratmeter blevet renoveret, så du kan flytte ind uden at skulle overveje en eneste forbedring de næste mange år.

Alle køkkenelementer er håndlavede, mens badeværelset primært består af italienske fliser, messinghåndtag og en håndlavet vask fra Skagen Keramik, som uden tvivl kan holde dine gæster fanget på toilettet i evigheder.

Farverig og eksklusiv: Vild bolig til 20 millioner sat til salg

Helt særlige detaljer

Farvemæssigt er der heller ikke noget anonymt over det her sted.

Huset er spækket med smukke træsorter, italienske fliser og messingdetaljer, der får hver eneste rum til at føles helt specielt.

Farverig og eksklusiv: Vild bolig til 20 millioner sat til salg

Det gigantiske hus har selvfølgelig også en vinkælder, og du får svært ved at finde lignende vininventar andre steder. Selv din dyreste Bordeaux-flaske vil føle sig hjemme her.

Og hvis de mange kvadratmeter får dig til at bekymre dig om Wi-Fi-dækningen, så slap af.

Huset har intet mindre end fem professionelle accesspunkter.

Du kan se – og byde på – huset lige her.

Del artikel