Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Farvel til forældreintra: Fra mandag skal forældre i Aalborg bruge nyt system

Af Redaktionen

Uanset om det handler om lektier, læreplaner eller lus i klassen, så bliver det på den nye kommunikationsplatform Aula, at den skriftlige kommunikation mellem skole og hjem kommer til at foregå i fremtiden.

Allerede her i weekenden kan forældre, elever, lærere og pædagoger i Aalborg Kommune logge in på Aula, der fra næste uge er afløseren for SkoleIntra.

I uge 43 tager Aalborgs skoler og DUS for alvor Aula i brug.

På landsplan får Aula flere end to millioner brugere, og i Aalborg er det i omegnen af 20.000 forældre, elever og ansatte i institutioner som skal bruge det.

Aula bliver et digitalt værktøj, der gør det nemt og sikkert for pædagoger, lærere, forældre og forvaltninger at kommunikere med hinanden.

Aula er bygget af brugerne

KOMBIT, der er kommunernes it-fællesskab, står bag løsningen, og her har holdningen fra starten af været, at de fremtidige brugere skulle være med til at udvikle Aula:

“Vi har ønsket at skabe en enkel og brugervenlig løsning, som er nem for lærere og pædagoger at arbejde i, og hvor forældre let kan følge med i børnenes hverdag og trivsel.

I udviklingen af Aula har vi haft både administrativt personale, skolelærere, elever og forældre til at teste løsningen.

Siden sommerferien har 24 skoler fra både store og små kommuner desuden brugt Aula og givet os en masse feedback på løsningen,” siger Poul Ditlev Christiansen, der er projektejer for Aula i KOMBIT.

Aula udvikler sig løbende

Aula handler om at understøtte samarbejdet om børns læring og trivsel ved at skabe rum for god og sikker kommunikation.

Samtidig bliver Aula en samlet indgang til andre af skolens systemer.

Det kan fx være læringsplatforme eller skemaplanlægningssystemer. Der er desuden afsat midler til, at Aula kan tilpasses og udvikles i fremtiden.

“Den version af Aula, der tages i brug nu, indeholder de funktioner, der skal til for at understøtte et godt skole-hjem-samarbejdet.

Men brugerne vil også opleve, at Aula løbende bliver forbedret, udvidet og tilpasset til de behov, der opstår. Aula videreudvikles på baggrund af input fra alle typer af brugere, og næste version af Aula kommer allerede til november,” siger Poul Ditlev Christiansen fra KOMBIT.

Aula lanceres på hovedparten af landets folkeskoler i uge 43, og i 2020 bliver løsningen taget i brug i dagtilbud.

Læs mere om om Aula her

Her er en Quick-guide

  • Hente app’en Aula for Forældre og Elever (hvor du normalt henter apps)
  • Første gang logger du ind via dit Nem-id
  • Tillad at app’en må bruge dine data
  • Vælg en seks-cifret pinkode
  • Udfyld samtykke af evt. deling af billeder og kontaktoplysninger
  • Du er nu i gang og kan logge ind via pinkode eller fingeraftryk

Del artikel

Andre læser også