Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Farvel januarkur: Chuck Wagon er tilbage i Aalborg

Af Emil Kjær Jørgensen

I dag skriver vi den 4. januar, og dermed er januarkuren vel også ved at være slut for de fleste af os?

Det passer det jo perfekt med, at hele Nordjyllands burgerkonge, Chuck Wagon, igen lægger vejen forbi Aalborg.

Mark Birschbach har netop offentliggjort månedsplanen for januar, og allerede i dag, lørdag d. 4 januar, parkerer han vognen på Frederikstorv og lokker med amerikanske lækkerier.

En legendarisk madoplevelse

Hvis du ikke aner hvad “Chuck Wagon” er, så har du en legendarisk oplevelse til gode.

Kort fortalt er Chuck Wagon navnet på den vogn, hvori amerikaneren Mark Birschbach kreerer nogle af Nordjyllands bedste burgere.

Derfor var vi nærmest også i choktilstand her på redaktionen, da Mark d. 5. november måtte meddele, at Chuck Wagon var erklæret død.

Men Mark er handlingens mand, og i slutningen af november kunne han præsentere den nye Chuck Wagon, Ole Girl 2, der med hans egne ord både er billig og i god form.

Derfor kan han igen glæde hele Nordjylland med fremragende burgere og amerikanske specialiteter.

Menukortet er helt simpelt, og der kan vælges mellem Single Burger til 70 kr., Double Burger til 90 kr., Grilled Cheese Burger til 80 kr. og Chilli Cheese Burger til 80 kr. Fritter kan tilkøbes for blot 5 kroner ekstra.

”Jeg går efter at have få burgere, som er velsmagende. Derudover laver jeg ofte special-burgere, som skifter alt efter årstid eller humør,” har  Mark tidligere forklaret til MigogAalborg.

Derudover er der også andre specialiteter som eksempelvis Corn Dogs.

Masser af besøg i vente i januar

4. januar: Frederikstorv
9. januar: Rema 1000, Aalborg Øst
10. januar: Nørresundby Torv
18. januar: Frederikstorv
25. januar: Super Brugsen, Vejgård
31. januar: Nørresundby Torv

Åbningstiderne er som altid klokken 12-19, men Mark minder om, at planen kan risikere at ændre sig grundet uforudsete hændelser, såsom sygdom, vejret eller at der eventuelt må meldes udsolgt før tid.

Du kan følge med i the life of Chuck Wagon rute lige her

Del artikel

Andre læser også