Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Spar op til 56 %: Fårup Sommerland sætter billige billetter til salg

Af Ane Johanne Damgaard
Foto: Torben Hansen
Blokhus
Fårup Sommerland
Foto: Torben Hansen Blokhus Fårup Sommerland

Nu er det endelig den tid på året igen.

Sæsonen med de høje hvin, kildrende maver og vind i håret. Det er nemlig tid til igen at spænde sikkerhedsselerne og lade rutsjebanerne give dig et ordentligt adrenalin-kick.

Og nu kan rutjsebaneturene komme endnu tættere på, for Fårup Sommerland har en bunke billige billetter klar til de hurtigste egern i skoven, som de frigiver inden længe.

onsdag den 17. april kl. 10.00 sætter Fårup Sommerland nemlig endnu engang deres Grøn Fårup-billetter til salg. Og der er mere end 21.500 billetter på højkant.

Sådan får du fingrene i billetterne

Billetterne sælges efter først-til-mølle-princip og kun på sommerlandets webshop.

For at få fingrene i de billigste billetter er det således om at være i god tid – for de første der køber, får den laveste pris, som starter på kun 175 kr. pr. billet.

Billetten er fleksibel og kan bruges én valgfri åbningsdag inden for en periode på en uge.

Vær opmærksom på:

  • At billetterne sælges efter først til mølle-princippet, så de hurtigste får de billigste billetter. Der er billetter til og med uge 36.
  • At på grund af stor efterspørgsel på samme tid – så kan du opleve at billetter allerede kan være solgt, når du forsøger at lægge dem i kurven, og derfor kan du ende med nogle dyrere billetter i din kurv, end dem du først så på skærmen.
  • At de første billetter i hver uge kun koster 175,- og herefter vil prisen stige i takt med, at de billigste bliver udsolgte. De sidste billetter i hver periode koster op til 300,- 
  • At billetten kun er gyldig til den periode, den bliver købt til, og kan anvendes på en valgfri åbningsdag i hele perioden. Køber du fx en billet til uge 20, så kan du besøge Fårup på en valgfri åbningsdag i uge 20.
  • At billetten ikke kan ændres, refunderes eller kombineres med et ophold på Hotel Fårup eller andre kampagner og rabatter. 
  • At du skal købe billetten senest onsdag i den ønskede uge. Så hvis du fx gerne vil købe billet til uge 24, så kan du senest købe billet onsdag i uge 24.
  • At billetterne kun kan købes online, og du kan maksimalt købe 6 billetter pr. ordre. Vær opmærksom på, at Fårup ikke har åben alle dage i alle uger. Se parkens åbningstider her
  • At ved køb af Grøn Fårup Billet giver du samtidig samtykke til kommunikation fra Fårup – du kan naturligvis altid trække dit samtykke tilbage. Se deres generelle persondatapolitik her

Du kan læse mere lige her.

Del artikel

Andre læser også