Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fantastisk vejr og nervepirrende finaler: Det kan du opleve til DM-ugen i dag

Af Nana Sofia Hansen

Så blev det fredag, og DM-ugen fortsætter ufortrødent med at tilbyde store oplevelser og nervepirrende konkurrencer – helt gratis.

Vejret i dag bliver helt fantastisk med fuld sol og 25 grader, og det ligner en oplagt mulighed for at trække ned mod Honnørkajen, hvor DM-ugens Centre Court bliver indviet i dag. Læs mere om den her.

Aktiviteterne på Honnørkajen indvies med et brag i dag kl 15.00, for her vil en af Danmarks mest prestigefyldte idrætspriser, Kulturministerens Idrætspris, nemlig blive uddelt af kulturminister Ane Halsboe-Jørgensen.

Herefter går det løs med den ene fede konkurrence efter den anden. Der vil være op mod 15 forskellige finaler, som du kan se direkte fra Honnørkajen i løbet af weekenden.

Det skal du opleve i dag

Et af højdepunkterne i dag, fredag, er DM i High Dive, direkte fra Limfjordsbroen og ud i den salte fjord.

Du kan se udspring på havnefronten i dag kl. 16.00-17.00, og igen i morgen, lørdag, kl. 14.30-15.10.

I dag kan du også opleve DM i længdespring direkte fra Honnørkajen. Fredag aften slutter med et brag, når der er DM i sprint i Stand Up Paddle. Her skal atleterne sprinte 100 meter ud og 100 meter hjem igen.

Her er dit overblik over de ni sportsgrene, du kan opleve i dag:

  • Svømning (bane) kl. 9.30-20.10, Nørresundby Idrætscenter
  • Billard (5-kegler) kl. 10.00-22.00, både Gigantium og Aalborg Billardklub ved Limfjordsbroen
  • Biathlon orienteringsløb, inkl. skydning, kl. 12.00-14.00, Skytteforeningen Kimbrerne, Atletikvej
  • Tennis kl. 11.00-20.00, Aalborg Tennisklub
  • High Diving (udspring) kl. 16.00-17.00, fra Limfjordsbroen
  • Funktionel Fitness kl. 16.30-21.00, Honnørkajen
  • Team-gymnastik kl. 18.00-21.00, Gigantium
  • Atletik (forskellige discipliner) kl. 18.00-20.00, Skovdalen Atletikstadion og Honnørkajen
  • SUP (sprint), stand-up paddleboard, kl. 18.30-21.00, Honnørkajen

Læs mere om det høje stillads på Limfjordsbroen nu, som er udsprings-tårn ved dagens DM i High Dive.

Og hent app’en ‘DM-ugen’, som giver dig det fulde overblik over programmet for hele DM-ugen.

DM-ugens facebookside kan du også følge opslag, billeder og masser af stemning.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.