Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fantastisk nyt: The Tall Ships Races vender retur til Aalborg

Foto: Aalborg Kommune
Foto: Aalborg Kommune

Et af de allerstørste events i Aalborg vender retur!

Aalborg Kommune skriver i en pressemeddelelse, at den internationale kapsejlads The Tall Ships Races vender tilbage til Aalborg.

Det bliver i 2026, og det er syvende gang, Aalborg er vært for det kæmpestore event, hvor sejlskibe fra hele verden dyster venskabeligt.

Klar til at trække i arbejdstøjet

Planen er, at Aalborg skal lægge havn til The Tall Ships Races fra den torsdag den 30. juli til søndag den 2. august.

“Vi glæder os enormt til at byde de mange sejlskibe, besætningsmedlemmer og publikummer velkommen til Aalborg endnu en gang.

The Tall Ships Races har givet aalborgenserne og vores gæster uforglemmelige oplevelser, siden eventen besøgte Aalborg for første gang i 1999.

Det er en event, der har været med til at forandre vores by i en positiv retning,” fortæller konstitueret borgmester Helle Frederiksen.

Aalborgs placering som sluthavn af kapsejladsen er arrangørerne meget glade for.

Værtskabet ligger dermed i uge 31, hvor mange aalborgensere er kommet tilbage fra sommerferien, mens der fortsat er mange turister i Nordjylland.

“Det giver os de bedste forudsætninger for at skabe en event, hvor hele byen kan være med, og vi samtidig får mulighed for at tiltrække mange gæster til Aalborg.

Vi ser frem til samarbejdet med de andre havne, som vi alle kender godt. Ligeledes bliver det en stor fornøjelse at skulle planlægge og afvikle arrangementet sammen med det aalborgensiske erhvervsliv og de mange frivillige kræfter, som en event af denne kaliber kræver.

Så vi er parate til at trække i arbejdstøjet,” siger eventchef Søren Thorst.

Der er endnu en gang lagt op til en folkefest, som favner nordjyder, aalborgensere, danske og udenlandske turister.

Da The Tall Ships Races sidst var i Aalborg i 2022 tiltrak begivenheden 686.000 tilskuere og medførte et samlet turismeforbrug i Aalborg på 97 millioner kr.

Historisk set er The Tall Ships Races en af de største begivenheder, Aalborg har været vært for, målt på publikumsmængden.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.