Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Skaber stor tryghed: Få en fantastisk fødsel med en doula

Af Ane Johanne Damgaard

Fødslen trækker ud. Der er vagtskifte, og du møder endnu en jordemoder.

Du ærgrer dig, for du var tryggere ved hende den anden. Du havde ønsket, at der skulle køre musik på lav volumen i baggrunden. Nu er den skiftet ud med lyden af lattergas og droptælleren fra dit ve-stimulerende drop.

Din partner styrter ud af lokalet for at hente en våd klud til din pande, der sejler i sved og forsøger at berolige dig med noget massage.

Skal eller skal du ikke kvæle dine smerter med den epidural? Hvad hvis der kommer et akut kejsersnit i spil? Du lukker dig inde i dig selv og prøver desperat at arbejde med dine veer.

Alle fødende burde have en doula

”Det værste du kan gøre mod oxytocin, som er fødehormonet vi skal bruge for at lave gode veer, er overraskelser og forskrækkelser. Kroppen lukker ned, og veerne går i stå,” siger Petrine Holm.

Hun er doula og børnesundhedsvejleder. Ifølge hende er der et kæmpemæssigt problem i forhold til arbejdspresset på fødegangene. Der er så mange dygtige jordemødre, men det går stærkt, og ønskerne et par har til fødslen glipper hurtigt. Det er her en doula kan gøre en stor forskel.

”Hvis du har oplevet noget ubehageligt under en fødsel eller tidligere har fået kejsersnit, kan en doula være en stor tryghed til den næste fødsel. Men alle kan have stor glæde af at have en doula med sig,” siger hun.

Petrine tilbyder doula-forløb gennem sin virksomhed Sund Start i Aalborg. Hun forsøger at gøre fødslen til en så behagelig oplevelse som muligt med kvindekroppen og alt det den kan i fokus.

Det er vigtigt for hende, at man går til en fødsel med kærlighed og en bevidsthed om, hvor ens grænser går:

”Du skal gå fra din fødsel og tænke: Yes, jeg gjorde det! En fødsel skal være en fantastisk oplevelse. Jo mere du forbereder dig, jo bedre en fødsel får du,” siger hun.

Skaber stor tryghed: Få en fantastisk fødsel med en doula

Det er din fødsel

Ordet doula stammer fra græsk og betyder tjenerinde. Man kan sammenligne den rolle en doula har i dag med den rolle nabokonen havde, når hun kom i en kvindes hjem og hjalp til under en fødsel i gamle dage.

Petrine tilbyder privat fødselsforberedelse og strikker sine forløb sammen, så de passer til hver enkelt par. Det gælder både i forhold til, hvor og hvornår det passer parrene at mødes, og hvad de gerne vil have, at der skal være fokus på til møderne.

Op til fødslen laver hun i samarbejde med parrene en fødeplan, der skal fungere som drejebog for, hvordan fødslen skal være.

Det kan være alt lige fra, at man gerne vil høre Lukas Grahams ”7 Years” på repeat under fødslen til, at man gerne vil have rebozo-massage i stedet for et vestimulerende drop.

Petrine giver rebozo-massage ved at bruge et stort sjal til at berolige og afspænde kroppen gennem vuggende og rystende bevægelser. Det er ifølge hende noget, nerverne skal vænne sig til, men som er rigtig godt at bruge under selve fødslen til at sætte veerne i gang.

”Det er din fødsel. Det er vigtigt, at vi lærer hinanden at kende, og at I fortæller mig, hvor I ser min funktion, så I er trygge ved mig, siger Petrine.”

Under fødslen giver hun plads til, at partneren kan overøse den fødende kvinde med kram og kærlighed, mens Petrine er talerør for parrets ønsker og hjælper veerne på vej. Hun bliver på fødestuen under hele fødslen og vejleder i svære beslutninger.

Udover den fødende er faren ifølge Petrine den vigtigste i lokalet. Hun mener, at der er for lidt fokus på at forberede ham til fødslen.

Skaber stor tryghed: Få en fantastisk fødsel med en doula

Skaber stor tryghed: Få en fantastisk fødsel med en doula

Fars Fede Fødsel

Petrine har derfor i samarbejde med pædagog og underviser, Anja Nielsen, skabt forløbet Fars Fede Fødsel. Seks mødegange med seks forskellige emner, som gør de kommende fædre til drømmepartneren før, under og efter fødslen.

Og hvem vil ikke gerne være det?

”Måske føler du dig overflødig? Du er bange for at stå i vejen og for at få sagt de forkerte ting, som din partner uden tvivl aldrig vil glemme, at du sagde i hendes mest kraftfulde og samtidig mest sårbare øjeblik,” siger Petrine.

Fars Fede Fødsel skal være et rum, hvor man kan drikke en øl med andre fædre, der er præcis samme sted i livet som en selv, mens man forbereder sig på, hvad der skal ske i forbindelse med fødslen.

På Sund Starts hjemmeside kan du finde både doula-forløb og Fars Fede Fødsel.

Du kan til hver en tid også kontakte Petrine på telefonnummer 60 15 66 26 eller på hendes Instagram-profil for at høre, hvordan hun kan hjælpe jer med at få en fantastisk fødsel.