13 år i Aalborg: Fandanko fejrer fødselsdag med ny tapas og gratis kage


På onsdag er det 13 år siden, at Fandanko slog dørene op til deres lækre specialitets- og delikatessebutik på Gammel Gugvej 19, og det skal fejres.
Har du nogensinde haft fornøjelsen af at spise mad fra Fandanko, ved du, at de er de ukronede konger af tapas. Derfor er det selvfølgelig også tapas, der er i fokus under fødselsdagsfejringerne.
Hvis du bestiller deres fødselsdagstapas til 149 kr til onsdag den 5. maj, får du en valgfri, gratis fransk gourmetkage med til en værdi af 39 kr.
“Vi er super stolte af alt, hvad vi har opnået, fordi det er en hård branche.
Vi har formået at samle nogle rigtigt dygtige medarbejdere og lavet en god forretning ved at tilbyde et produkt, som kan konkurrere både på kvalitet og pris,” fortæller Carsten Pedersen, medindehaver og daglig leder af Fandanko.

Nyt menukort i maj
Fødselsdagsfejringen falder også sammen med afsløringen af Fandankos nye menukort, som indeholder otte skønne nye tapasretter.
“Vores professionelle kokke laver alt fra bunden. Det er ikke bare et færdigpakket produkt, men ordentligt kvalitet.
Vi er kræsne med vores leverandører, og vi giver alt vores mad et lille twist,” forklarer Carsten Pedersen.
I en tapasboks får du:
- Røget okse: Med hjemmelavet hummus og østershatte
- Grillet og saltet agurk: Med koldrøget laks og mild rygeost-creme
- Grisemørbrad med urteknas: Med ramsløg-persillepesto
- Marineret sandart: Med Bak Choy og dildcreme
- Presset gris med citron og urter: Med lækker peberdip
- Souffle af kylling: Med syltede danske rabarber og salsa verde
- Grillet kalvefilet: Med trøffelcreme og aspargessalat
- Råmarineret hjertesalat: Med sød vinaigrette og drunken dog fra Arla Unika
Der følger altid nybagt brød med tapasboksene.
Bestil din fødselsdagstapas her.