Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Familiehygge: Vinterferien er fyldt med sjove ting i Aalborg

Af Michael Qureshi

Vinterferien er skudt i gang i Nordjylland.

Hvis du har små poder og ikke lige har planlagt den store rejse eller aktiviteter hver eneste dag, så jagter du tit inspiration til, hvor ungerne kan brænde krudt af.

Så derfor har vi lavet en lille vinterferie-guide til, hvad der sker i Aalborg og omegn den kommende uge.

Friis Shoppingcenter

Der er fuld fart på vinterferie-aktiviteter i Friis Shoppingcenter. Der bliver fokus på en virtuel vinterferie med et kæmpestort gaming-areal, hvor børn og unge kan prøve Playstations bud på Virtuel Reality-spil.

Der bliver legeområde for de små med en masse Lego, og torsdag den 22. februar er der åben casting for at blive børnemodel, hvis man er mellem 6 måneder og 14 år.

Du kan læse mere her

Shoppen

Der er dømt vinterferie-hygge i Shoppen i City Syd. Kom på skattejagt som er lavet i samarbejde med Fårup Sommerland og Nordisk Film Biografer. Der er et udklædningshjørne og et Hodja fra Pjort område i forbindelse med premieren på filmen.

Torsdag og fredag kan man prøve at holde en slange og meget mere.

Læs alt info her

Aalborg Storcenter

På tirsdag kan man møde værterne Nico og Andres fra DR Ultra. Der laves hver dag ballondyr. Der er aktivitetsværksted, og hver dag i vinterferien er der Cirkus Mascot.

De afvikler også deres populære børneaktivitet Bullerbilletten.

Læs mere info her

Gadedag hos GAME StreetMekka

Det helt nye GAME StreetMekka på Eternitten afholder en stor gadedag på onsdag den 21. februar.

Her kan du prøve en masse fede street-aktiviteter helt gratis, og der vil være en masse konkurrencer i løbet af dagen.

Man kan prøve Street Basket, Parkour Jam, Dance Workshop, Streetfodbold, bordfodbold, Dance Battle m.fl.

Tjek det ud her

Skattejagt med metaldetektor

På Lindholm Høje Museet kan man prøve skattejagt med en vaskeægte metaldetektor.

Her kan børnene søge efter gemte vikingeskatte i sandjorden bag museet, og måske være heldig at finde et vikingesmykke.

Bagefter kan de besøge smykkeværkstedet indenfor, hvor de kan montere eventuelle fundne smykker i en halskæde og dermed få deres helt eget vikingesmykke, som de må tage med hjem.

Det kører fra onsdag i den kommende uge.

Læs mere her

Kom tæt på Historien

På Aalborg Historiske Museum får børn chancen for at opleve fortiden helt tæt på i en sansemættet rundvisning, hvor de kan smage, lugte til og røre ved fortiden. For hvordan smager fortiden mon? Og lugter den på samme måde som nutiden?

Ud over spændende historier levende fortalt af vores rundviser, får børn mulighed for både at smage, lugte til og røre ved historien. Det sker tirsdag 20., onsdag 21. og fredag 23. februar (uge 8). Alle dage kl. 11.

Undervejs i denne helt særlige rundvisning får man blandt andet lov at smage den grød, som en jernalderkvinde fik med sig i graven for 1600 år siden.

Der er også smagsprøver på fedtemadder og puddersukkermadder, som dem skolebørn havde med i madpakken i midten af 1900-tallet.

Du kan læse mere her

Askepot på is

Torsdag, fredag og lørdag er der den fantastiske forestilling Askepot på is arrangeret af Aalborg Kongres & Kultur Center.

Russian Ice Stars turnerer verden rundt, og vil denne gang fortrylle publikum med forestillingen Askepot på is.

Aalborghallen omdannes for en stund til en isarena, hvor scenen dækkes af et tyndt lag is. De talentfulde skøjteløbere vil med en flot scenografi, stemningsfuld musik og iført smukke kostumer føre publikum gennem det kendte eventyr Askepot i en ny version på isen.

Læs mere her

Springeren

Det spændende maritime museum har blandt andet en piratforhindringsbane. Man kan også prøve at være kaptajn på sit eget skib med en simulator, og så selvfølgelig kigge inden for i den berømte ubåd Springeren.

Du kan få mere info her

Aalborg Zoo

Her kører man temaet dansk natur i verdensklasse med spændende workshops og foredrag om dyr, der er forsvundet fra den danske natur og dem der er truet på eksistensen.

Læs mere her

Fede familiefilm i Biografen

Nordisk Film Biografer i både Kennedy Arkaden og Shoppen leverer nogle underholdende nye familiefilm perfekt til vinterferien.

Se den Oscarnominerede film Coco, Hodja fra Pjort eller danske Vitello med udgangspunkt i de populære børnebøger.

Gourmet for hele familien

Normalt forbinder man en af Aalborgs bedste restauranter Mortens Kro med voksenhygge og masser af vin samt champagne. Men i vinterferien er der fokus på familietid på Mortens Kro.

Smag på VINTERFERIEN hele uge 8 fra mandag den 19/2 aften menu 3 retter for hele familien – torsk- oksefilet og chokolade dessert – børn under 12 år kun 175,- voksne kun 275,-

Du kan booke bord lige her

Læs mere her

Hvis du vil være opdateret på, hvad der sker dag til dag i Aalborg, så download vores event-app – den kalder vi for Eventmap. Du kan få den ned på din hjemmeskærm på mobilen på 30 sekunder – klik bare lige her

Del artikel

Andre læser også