Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Færre køer ved Limfjordstunnelen: Nyt forsøg iværksættes med det samme

Af Michael Qureshi

De fleste her i Aalborg kender det.

At sidde i en flere kilometer lang kø på grund af et uheld i Limfjordstunnelen. Ofte er det helt små skader, der kan stoppe trafikken i et af Nordjyllands største knudepunkter i adskillige timer.

Men nu vil man teste en ny metode, der gerne skal reducere køer og ikke mindst ventetid.

Nordjyllands Beredskab iværksætter nu en testperiode, hvor de rykker ud til alt stort som småt.

Normalt bliver Nordjyllands Beredskab kun kaldt, hvis der er fastklemte ved et trafikuheld.

Men for at afhjælpe de trafikale problemer og lange kødannelser i og ved tunnelrøret kører Nordjyllands Beredskab fremover, i en forsøgsperiode, til alle uheld i tunnelen, da selv mindre uheld kan skabe trafikale udfordringer og lange ventetider.

Det skriver man i en pressemeddelelse.

Rykker ud til alt nu

Fremover bliver Nordjyllands Beredskab tilkaldt, så snart et uheld bliver opdaget på overvågningskameraer eller meldt ind på 1-1-2.

“På alle udkald til Limfjordstunnelen sender vi ved, mindre som store, en indsatsleder, en redningsvogn og en automobilsprøjte(brandbil).

Her vil vi hurtigst muligt forsøge at genetablere trafikken ved at nødflytte køretøjer fra tunnelrøret og derved undgå øget kødannelse og trafikfarlige situationer,” skriver Nordjyllands Beredskab.

Man understreger dog, at man helst er uheldene foruden, så hold afstand, vær opmærksom og vis hensyn.

Forsøget sker i samarbejde med Nordjyllands PolitiVejdirektoratet og Limfjordstunnelens eget beredskab.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.