Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Hyggelig søndag: Kom til fællesspisning og madmarked på kendt gård

Af Michael Qureshi

Den seneste uge har Nordjysk Madfestival afviklet flere end 60 arrangementer, og nu kommer de sidste her i dag og i resten af weekenden.

Tusinder af glade gæster allerede sikret sig billet til de spændende mad-events, og på søndag d. 5. september slutter den populære madfestival så stærkt af.

På søndag kan du nemlig opleve idylliske Rosenbeck Frilandskød på en helt ny måde.

Den kendte gård, der leverer frilandskød til adskillige gode restauranter rundt omkring i landet, åbner portene helt op.

Først med et gratis madmarked og siden med fællesspisning.

Klokken 17.00 på søndag bliver der nemlig afholdt fællesspisning hos Rosenbeck Frilandskød, som ligger en halv times kørsel fra det centrale Aalborg.

Mulighed for rundvisning

Arrangementet foregår i et hyggeligt telt på gårdspladsen, hvor der vil blive serveret deres lækre langtidsstegte frilandsgris fra egen avl.

Hertil serveres der forskellige kartoffel variationer og salater, lavet af grønsager og grønt fra Naturbruget Tranum.

Desuden er der mulighed for en rundvisning rundt på gården/markerne samt at hilse på alle dyrene.

Billetterne koster 149 kr. for mad for en voksen og 75 kr. for børn.

Du kan booke billet her

Rosenbeck Frilandskød er kendt for deres gode nordjyske produkter kombineret med deres stor fokus på dyrevelfærd, samtidig leverer de kød til blandt andet restaurant Tabu, som er en af Aalborgs bedste restauranter.

Der vil til fællesspisningen være mulighed for, at tilkøbe drikkevarer til favorable priser. 

Menuen består af:

– Langtidstegt frilands gris fra Rosenbeck Frilandskød.

– 2 slags kartoffelvariationer samt forskellige salater fra Naturbruget Tranum.

Der vil fra kl. 10:00 til 16:00 denne dag, være madmarked med forskellige lokale nordjyske producenter repræsenteret. Det er ganske gratis at deltage og man dukker bare op på gården.

Du kan blandt andet se frem til at møde nedenstående lokale fødevareproducenter og høre, smage og stille spørgsmål til:

– Rosenbeck Frilandskød, v. Peter Rosenbeck der har svin, køer, gæs og alverdens viden om landbrug.
– Guldbæk Vingård, der har lokal nordjysk vin i top-klasse!
– Jyske Ost, v. Jane Kristensen, der har et udvalg af de bedste oste og delikatesser Nordjylland har at byde på!
– Lykkesholm Æbler, danmarks nordligste beliggende æbleplantage med 1.400 træer – dansk æblemost når det er bedst.

Så kom forbi til en dag, fuld af indtryk og bliv klogere på nogle af alle de fantastiske lokale producenter vi har her i vores Nordjylland.

Book billet til fællesspisning her – få pladser tilbage

Del artikel

Andre læser også