Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Fællesskab og et gratis måltid: Gå en tur for de mest udsatte

Billede-Aalborg-Kommune-e1738749037296

Den 13. februar 2025 bliver Aalborg rammen for et event, der sætter fokus på hjemløshed og social udsathed.

Pladsen foran Aalborg Rådhus bliver lavet om til midlertidigt suppekøkken, og deltagerne kommer med på en såkaldt Poverty Walk.

Det skriver Aalborg Kommune i en pressemedelelse.

Et stort samarbejde

Nordjysk Madfestival, Kirkens Korshær, Nordjyllands Beredskab og Aalborg Kommune står sammen om arrangementet, som de håber kan skabe opmærksomhed om og forståelse for byens mest udsatte.

Dagen starter kl. 16.00 med en Poverty Walk, hvor deltagerne inviteres på en refleksiv vandring gennem Aalborgs gader. Målet er at give almindelige borgere et nyt syn på og mulighed for at reflektere over social udsathed og vigtigheden af fællesskab.

Efter vandringen samles deltagerne i Det Gamle Rådhus til hygge og en varm kop suppe. Suppekøkkenet danner rammen for en vigtig samtale om, hvordan Aalborg kan forbedre vilkårene for byens mest udsatte.

En mulighed for forståelse

De mange samarbejdspartnere vil gerne skabe rum og mulighed for at danne relationer og starte samtaler mellem befolkningsgrupper.

“Ofte bliver det kommunen og de sociale organisationer, der møder de hjemløse. Vi savner måske lidt, at vi som almindelige borgere tænker over og bliver mindet om, hvor vigtigt fællesskabet er for os alle, uanset hvilken situation vi er i.

Mad er ofte det, som kan samle os og bryde sociale barrierer. Ved at spise sammen kan vi skabe nye samtaler og perspektiver,” forklarer Sarah Kruuse, der er direktør i Nordjysk Madfestival.

Eventet er åbent for alle – i alle aldre og baggrunde – men grundet begrænset plads på Rådhuset, skal man melde sig til via kommunens hjemmeside. Du kan læse mere om eventet og melde dig til her.

Der holdes i øvrigt et ekstra arrangement dagen før, der kun er forbeholdt udsatte borgere. Dette afholdes på Cafe Hjerterummet.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.