Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Fædre og børn leger i Nordkraft: Fars Legestue åbner i Aalborg

Af Michael Qureshi

Et helt nyt tiltag ser snart dagens lys i Aalborg.

I næste uge fredag d. 1. november åbner det landsdækkende koncept Fars Legestue.

Fars Legestue er et sted, hvor fædre med børn i alderen 0-3 år kan komme og være aktive sammen med deres børn og møde andre fædre, der som dem selv, har valgt at gå på barsel, eller blot tage en dag sammen med deres børn.

I Fars Legestue kan fædre komme og gå som det passer. Fædrene bliver mødt af en tovholder, der byder velkommen og er med til at skabe god stemning og sikre, at der er kaffe på kanden.

Sundhedsplejersken vil kigge forbi, og her kan fædrene få mulighed for at stille, alle de spørgsmål de måtte have.

Tiende sted i Danmark med Fars Legestue

Fars Legestue i Aalborg er den tiende Fars Legestue i Danmark.

Legestuen bliver åbnet i samarbejde med Forum for Mænds Sundhed, der har projekt Far for Livet, støttet af Nordea-Fonden.

“Vi er utrolig glade for, at Aalborg Kommune vil være med til at skabe gode rammer for fædre og børn, ved at åbne en Fars Legestue” siger sekretariatschef i Forum for Mænds Sundhed, Mie Møller Nielsen og fortsætter

“Vores arbejde med fædre, viser at mange fædre ønsker at være mere aktive sammen med deres børn, men de ved ikke altid, hvor de skal finde disse aktiviteter.

Derfor er Fars Legestue et rigtig godt koncept til at invitere fædre og deres børn indenfor.”

Rådmand er begejstret

Rådmand Mads Duedahl, der selv er far, siger;

“Det er en rigtig god ide med en Fars legestue – et stærkt bånd imellem far og barn er en investering, der varer hele livet, og det at prioritere sin rolle som far, betyder også, at mænd bliver mere opmærksomme på at passe på sig selv og leve et sundt liv, fordi de har et stort ansvar og en rolle at spille.”

Indenfor de kommende år, når den øremærkede barsel træder i kraft i Danmark, vil man kunne se flere fædre, der også vælger at tage barsel og dermed være endnu mere sammen med deres børn.

Det vil kommunen gerne imødekomme og være med til at bakke op om.

Derfor er man en del af at Fars Legestue åbner i Aalborg næste fredag.

For nyligt kårede Forum for Mænds Sundhed Aalborg Kommune som mandecertificeret for at være særlig opmærksom på at tilbyde sundhedsindsatser for mænd.

Fars Legestue i Aalborg Kommune finder sted

Fredage kl.12.00-14.30
Nordkraft, Teglgårds Plads1
9000 Aalborg
Lokale 6.7, niveau 6
(stil barnevognen i det afmærkede område i DGI Hallen, Niveau 3)
Der er ingen tilmelding

 

Del artikel

Andre læser også