Annonce
Tilmeld dig MigogAalborg Nyt

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og få weekendguiden samt alle ugens populære nyheder direkte i din indboks.

Ved tilmelding til MigogAalborg Nyt accepterer du vores samtidig vores vilkår og betingelser for nyhedbrevet.

Populært: Fårup Sommerland igen kåret til Nordens bedste

Af Michael Qureshi

Det er brugerne på det svenske børnefamilie-site, Barnsemester.se, der for andet år i træk har kåret Fårup Sommerland som det bedste sommerland i Norden.

Fårup Sommerland blev i øvrigt senest i september sidste år for fjerde år i træk af et anerkendt tysk magasin kåret til at være blandt de tre bedste europæiske parker med under 1 mio. årlige gæster.

“Det er næsten den bedste start på 2019, vi overhovedet kan ønske os.

Vi står overfor en enormt spændende sæson, hvor vi har hele to nyheder, et endnu større eventprogram, og en udvidelse af hotellet  – og så åbner vi for første gang nogensinde i påsken,” udtaler en meget glad og stolt Fårup Sommerland-direktør, Per Dam.

Han fremhæver især, at det er gæsterne, der har stemt Fårup til tops i “Bästa Sommarland”-prisen, som afvikles en gang om året.

“I Fårup lever vi af glade gæster, så det er fantastisk, at det er dem, der kårer os i denne konkurrence. Vi ser det som et udtryk for at gæsterne sætter pris på den samlede oplevelse i Fårup.

Både vores rutsjebaner, Danmarks største vandland, hotellet og – ikke mindst – den gæsteservice, som vores mange glade ansatte giver dem,” siger Per Dam.

Populært: Fårup Sommerland igen kåret til Nordens bedste
Fårupsommerland

Ser frem mod påske-åbning

“Det er et dejligt skulderklap at få, og hos alle i Fårup er der begejstring og stolthed.

Vi vil gerne sige en stor tak til alle, der har stemt på os. Vi er samtidig klar over, at prisen forpligter, og at vi hele tiden skal prøve at gøre oplevelserne for gæsterne bedre.

Vi glæder os derfor meget til at slå dørene op til en ny sæson allerede i påsken d. 18. april og byde gæsterne ind for at prøve årets nyheder, Motorbøllen og Nøddesvinget, som rammer lige ind i kernemålgrupper af Fårup gæster,” siger Per Dam.

Del artikel

Andre læser også