Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Hædret i Amsterdam: Fårup Sommerland er fortsat i Top 3 i Europa

Af Michael Qureshi

Fårup Sommerland er netop blevet kåret som Europas 3. bedste forlystelsespark af det internationalt anerkendte forlystelsesmagasin Kirmes & Park Revue.

Det skete ved en prisuddeling i Amsterdam mandag aften. De seneste tre år har Fårup også været i top 3 ved samme prisuddeling.

Den uafhængige non profit-pris European Star Award tildeles af en meget dedikeret, internationalt anerkendt jury af 35 eksperter, som har besøgt de nominerede parker.

Fårup Sommerland tildeles prisen som Europas 3. bedste forlystelsespark i kategorien ”Forlystelsesparker med under 1 million årlige gæster”.

Hædret i Amsterdam: Fårup Sommerland er fortsat i Top 3 i Europa

Modtog prisen i Amsterdam mandag aften

Administrerende direktør i Fårup Sommerland, Per Dam, modtog mandag aften prisen i forbindelse med IAAPA’s (International Association of Amusement Parks and Attraction) årlige konference, der i år afholdes i Amsterdam.

“På Fårups vegne er jeg naturligvis meget stolt og glad for prisen, som skyldes en flot holdindsats af alle medarbejdere i Fårup Sommerland.

Vi arbejder løbende på at udvikle parken og den oplevelse, vi tilbyder vores gæster, og det er naturligvis dejligt at se, at vores arbejde bliver taget godt imod, men også at vores fokus på konstant at levere gæsteservice i verdensklasse bliver bemærket internationalt,” siger Per Dam.

Hædret i Amsterdam: Fårup Sommerland er fortsat i Top 3 i Europa
Fårup-direktør Per Dam i Amsterdam i aftes

Holder positionen for fjerde år i træk

Direktøren peger bl.a. på Fårups fokus på gæsteservice, Hotel Fårup, efterårsferiekonceptet med Høstfest samt den løbende udvikling i parken år efter år som initiativer, gæsterne er glade for, og som nu også bidrager til, at parken kan fastholde sin flotte plads blandt Europas bedste forlystelsesparker for fjerde år i træk.

“Prisen hylder entreprenørånd, mod og innovation. Juryen er sammensat af nogle af de mest velrespekterede eksperter fra Europa.

Personligt er jeg glad for, at juryen både anerkender de store parker med millioner af gæster, men også de mindre familieejede parker som Fårup Sommerland, som fortjener anerkendelse for deres store arbejde med at udvikle oplevelsesindustrien og skabe en fortryllende forlystelsespark,” siger Frank Lanfer, som er chefredaktør på Kirmes & Park Revue.

Del artikel


 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.