Nyhedsbrev

Artikler med:

Nyeste artikler

Får milliardbevilling: Aalborg Universitet skal gøre byggeriet grønnere

aau-1024x585
Arkivfoto // Foto: Aalborg Universitet

Klimaet kommer for alvor på dagsordenen på Aalborg Universitet de næste 10 år.

AAU er nemlig et af fire danske universiteter, der har fået del i en milliardbevilling fra Villum Fonden til et stort forskningsprojekt, som skal forbedre måden, vi bygger på.

I dag står byggesektoren for hele 37 procent af den globale CO₂-udledning.

Derfor er potentialet enormt, hvis branchen kan blive grønnere og mere bæredygtig.

Netop det er ambitionen med forskningsprojektet, der har fået navnet CEBE – Civil Engineering and the Green Transition in the Built Environment.

”Mere bæredygtigt byggeri er afgørende for den grønne omstilling, og det kræver ny viden, nye metoder og vilje til forandring.

Med den meget flotte bevilling fra Villum Fonden kan universiteterne sætte en helt ny standard for uddannelses- og forskningskapaciteten på området, der vil gøre en afgørende forskel for byggesektoren i Danmark og Europa,” siger Per Michael Johansen, rektor for Aalborg Universitet.

Vil være europæisk frontløber

Aalborg Universitet skal samarbejde med Aarhus Universitet, Danmarks Tekniske Universitet og Syddansk Universitet om projektet.

Sammen skal de udvikle ny viden og løsninger, der kan gøre Danmark til europæisk frontløber inden for bæredygtigt byggeri.

”Villum Fondens filantropiske arbejde er muliggjort af byggebranchen.

Det er derfor en stor glæde for os at kunne bidrage til at accelerere den forskningsbaserede omstilling af branchen til en renere, grønnere og mere regenerativ fremtid,” siger Jens Kann-Rasmussen, formand for Villum Fonden.

Projektet strækker sig i første omgang over de næste 10 år, og Villum Fonden investerer i alt 1 milliard kroner i indsatsen.

Del artikel

Korte videoer

 


 


 


 


Udvalgte artikler

 


 


 


Top 3 i dag




 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


 


Tilladelse til politiske reklamer

For at støtte den demokratiske samtale, vil vi gerne spørge om din tilladelse til at vise dig politiske reklamer på denne hjemmeside.

Du vil altid kunne se, hvem der er afsender af reklamen, og hvorfor du ser den. Vi anvender aldrig følsomme oplysninger som din politiske overbevisning til at målrette reklamer.

På alle reklamer kan du finde kampagne id, som du kan bruge til at finde al info på om kampagnen på https://politiskreklame.dk/

Dit samtykke er frivilligt, og du kan til enhver tid trække det tilbage.